Previous Page  152 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 420 Next Page
Page Background

(er Det ftt belægget1, beliøveS h^rfen 3*mfcør

eger '$}infeirøe). ©iffe ^affeleone blivt »ef -noget

irebere enD De fflebvanlige af 3ern; men engang

cpi(t>e6e^ holbe/De sg faate fangere paa barmen,

eg ere flet in?*»

ufrfatte for at øoben i Dem

ontfenbeé. ^Oti man enbefig et par @ange hver

finter ^a»e Dem renfebe, ubtage« en Dwtii paffet

føéøteen for oven og for neben, Da meD en©ørfie

paa etSHør, f. <£p. af 2fj? eflergaffel, ber er &øie*

(igt, biting fan ubfeieé. 3 ?5JiiDten af Ovnen,

mellem begge børene, bliver plab« tif at farte

Saflerfener, ©ariner o* f. v. <Sil man Da ttlluffe

Den 6agefte Øtbe meb en 3«rnpfabe og len forreffe

tneb en3«rnbør, fan ber anbringe« 3ff|art tif flere

ifcallerfener, ja enbog tif at varme ?Diab ubi. —

UbenRegning og uben en fprtbig SEftuurmejier, 6(ir

Det vef noget vanjfeligt, felv at banne jig et ©«*

gr«6 emSn&retningen;'men maaj?ee fFal jeg levere

Regning Derover, fem i ©rce’fnit fan fereffifle Siøg*

træffet og ben fjele SDanneffe af benne fimpie $af*

felovn, ber fan bpggeé af 200 glenøborger Øftuur*

fteen i Seer, ubrsppeé meb £eer, ftrpgeé fort an

eg faae en ©ianbS fom en afpubfet 3ernovn..—^

^røo ber ()ar feet be glflfferebe Ovne paa ØEjri*

flianifefbt, fan gjøte ftg en 3bee omStilretningen

i bet Jg>ele* jÉfisrl var Det ret gott, hvor man

bar $ørv nof, at ber blev tnbført be almtnbelig

befjenbte kaminer i bet ølesvigjle, ifar i ftmpfi

?anbébpebu«éf>oibmnger; tf>* ber bat man ?8arme,

Støablavning, og aile©un fler brage bort aføtuen,

og bet er meget behageligt cm ifftencn ifar at fee

be inenbe ©ørv baabe at give foi og fornøDen

jjcbe. — ©og, nfere herom pDtn i mitte øfrifter,

fom &bgives over Jjeriugbømtwne.

SS*

ar D« -fæfi noget af bettføv i $jøSenfjmé

©filberie twber ©itel: 2igerbprfmng ogganbvafen?"

(t»©ialog imeflem cn gorpagfer og en Æjø&manb)

— " O, ja i/y jeger $)?abSi "bant Jfgtrbptfrtingi'

regier betpbe iffe meget. ©et er ingen øog at

ffrive noget 3?pt; men IaD oS blive veb Det mit

»8

81

'øre bet fulbfonmere, Det er mtn Øatniug, og

benfølger jeg. ©eéuten taler forfatteren om foa

wange ©ing, Der ei vebfomme ham. SDson hmt

iroer,

at

letben biir bebre *?D han« ftmpU ¿or*

' 1145

meninger." — Ø ø ren . 3 fl/ h<m fFtwmer ingc®

©ifébrug; nten

funbe nof jfrivc bet paa en

lempeligere SOiaabe; t&i lab itjøbmanben paffe fit

og ‘Praften flt. ©er er nof at ftge om ‘Prafrer,

naar man oilbe fptlbe^enge p«a at labe bet trpffe,

0, ja — nogle! — Der er braabne Mat i afle

Øtanber: iblanbt gorpagtere, Aj*'b.m«nt>, ^rafier,

^erremanb, SB-orgere eg©ønbcr; men om bet enb:

og morer nogle Snftlie, at lafe Øarcaénier, faa

irriterer Det bog Di ‘paacjaibenbe, Der finle fig

trufne af øvøben, f?;ø«Dt bet er inboiflet i gor«

tallingeni 9?at. — Øtab«. 3^g fan flcc iffe

libe bem, ber flrioe faalebe« for heitØtaten. gab

Dem tyttiere plante kartofler eg Dprfe ©o&af, om

' be hane faa megen Otium, faa fortiarme Dc Dog

ingen. — ø ø ren. 3^ Det er (igefom naar jeg

hører en ‘prafi, ber taler om ©agens og ØognefS

ifnliggenber i ^irfen, tjicben for at frembragt 3te»

ligionen til Øpbpggelfe: man holmes over

i8dtaienheb, fom faa ilbe anbringe«. — ?0?ab«.-

5Dien funbe man bog iffe faae benne forfatter til

atNf>olbe 50iunben? $unbe man iffe ^rioe imob

ham? — Øøren . ©et er nu faa h»n« ?8ane.

3eg h«0 fagt til alle mine fenner: lab o« fpringe

betøtpffe oner i øftlberiet, fom h«» har jTrcotf,

og naar han faaer bet at vibe, biir han Dog nsf

ttl}tD|i fjeD af at maie øaf om alt h^ab hfln t«n*

fer og har feet, fem f>ané føage fornuft treer funbe

være bebre. — ?DioDø. .^erre @>ub! Der ere faa

mattge ubehagelige $ing i derhen; lab eé ogfaa

henregne biffe Øfriverier berimellcm; lab »6 Dog

gjøre l)øab vi vil; lab o« vife i øef^ab foragt

mob benne forfatter;

faalænge vi fo'te ‘Penge

hgve vi altiD 2fgte(fe. ©ttb bebre ben, fom pal

ttlveiebringe ftg 4>®iagtelfe veb ftt Øfrtvcrie. 3?ei,

en brrftig SanDmanD, en retffajfen ^jøbmanb har

alttD gortrittnet for en Øfribent, Der'— dlu —

ja '— mere ftben.

1

146

3 nb

e

n

l

a n&f

l c

(£f t

e

r*

e t

n i « ger*

3 alierunbetDanrgfi ^tinhofb rii- ^>«. ^Jojcff,

affernoabtsfie S&evilling af J 1 2fngujl, intfalber

Siic ehanfen i ^jøbenhavn unber ©ate I ff* Øcp»

tembtr IS14 famtiige Shanoehavere af Den forti*

$e, <£oucatubiUife§ øebler — De til £&rng paa 3^*