Previous Page  186 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 186 / 420 Next Page
Page Background

® i a n &e&« € f 1

1

r r

1

1tr { n $

11.

fftapol eon Buonapa r t eé

f ff e65*

frev ti l ^ei feri ttbe SJkari« Sctt if c, nu

#c,rtttginbe of p a r n j a og p i aeen ja.

CljFebe $)iage! Sfteben« ftotfynet, fom jeg ()ibtil

mfifjenbte, tilflbft aa&enbar erflærebe ftø imo&

mig, eg fcaabte over paa mine ftien&er« ©ibe, og

jeg af 3J?angel paa 5ftanbfFab,. ‘penge og kanoner

ei mere fan gjøre bem SDFobflanb, faa nøbfagc« jeg

til at vige for jagten og brage mig tilbage om

ti fom en tapper, fa« bog i bet minbfle fom en

forfiøtiø og flog «D?an&. — 3*3 »il iffe bølge for

Bem, ijvor op6ragt jeg er over bettne udetarnfforr.nte

^ovebjtab, fom jeg var faa baarlig at falbe min

gobe ©tab. Be fjenber lebre enb jeg, Ijvorlfbe«

ben i fenere5iber opførte flfi imob mig. Om jeg

jfær (Fttlbe bebreite mig noget, var bet be 'Penge,

jeg (jar anvenbt paa ben« jorffjønnelfe; ogfa«

fjavbc jeg befiuttet at brænbe ben, at lægge ben i

¿ffe, men falben i Uipffe (javbe<-jeg ingen tro

j^asnb, fom Funbe ubføre mine Befalinger. Sftcn

$a«imo&igf)eb, jeg §ar ei tabt alt ipaab, faalsenge

be (evne mig Sivet. — 3*9 bifalber ben Beflut»

tung Be (jar fattet. Be bør ei mobtnge Beføget

af Bere« $aber veb §oben af ben Bronc, fom en

anbett jtbber paa; man fan blive fornebret af bem,

fommeeft (jave op&øiet o«, men man bør albrig

fornebre ftg feiv. — B a jeg nu jFitte« fra Bem,

maafFee for Befianbig, ijavbe jeg meget af ftge Bem;

men i ben forfatning, i ijvilfep jeg befmber mig,

er mit Jjoveb fpgt og min« Battfer forvirrebe. —

Seg vecb 2i!r, (jvab man (tger og (friver imob

tr»g; jeg leer ab ben ©alni-ng« 2lf()anDttng, fom

jeg 6ttrbe bavc labct fjænge for cn Baar(fa6, fom

Be ilfe fjenber; jeg leer ab bc SiibfFrivter, forti

te flane ©Fribcnter forfatte, ber forbum »»verøfle

mfg mcb Sioe«, og fjvilfe, (ibbenbe biø'b't paa bi

©ulbftole, jeg jTjcnfebe bem, nu plage (tg meb at

glemme mine Belgjérninger og brage mig neb i

*Pøien. lUle Cameleotler! (jvis ©prog og 2i&foerb

breie flg meb ben $8inb, ber blæfer fra ben for

berc« jpaab nmff gunfiige ©ibe, fivab vente be?

man fjenber bem. — Be ere enbog fjenbte af be

perfoner, ber, of ftrtjgt for at iflifte berc« Sftagt,

forlebt mig til at misbruge min, ber opofrebe

i»ig bele ©enerationcr for nogle ftobbreb Sanb, for

»«gie forfængelige Sovialer; troe be ¿el, at min

Efterfølger vil belønne cn Hnbergivenfjeb, aftvun*

i«n veb Baabnene« SRagt? JRogle iblanbt bem,

1213

Be veeb bet, fjave villet fatte ©rænbfer for (tun

feefpge; jeg var uforflanbig nof, til iffe at ville

Igøre bem; jeg (laf vibe at ubmærfe bem i min

^)ifiorie. 3*9 v.teb et, (>vab ©fjebne ber er be*

fletnt for Bem, men fgvorbatt ben enb maattc blive,

tvivler jeg, ae vi nogenfTnbe igjen forene«. Benni

Sanfe er en plage for mig; af alle be ©trnffe,

fomJpimmeien funbe paalceggc mig, er ingen grum»

mere enb ©filémiffen fra Bem. — QmBebreibelfe

Ijavbe jeg alligevel at gjøre Bem; fcvorfor (javbe

jeg ei hjulpet mig meb Bere« SHaab; forfor npt»

tebe Be ei ben iOiagt, fom ErgenfJaben af SJiober

gav Bem over mit Jpjsrfe; hvorfor lob B t mig

reife paa bet ulpffclige Tog, ben før(le 2larfag til

mit $atb? 2if! et Orb fra Bcre« $)iunb fjavbe

været tilfiræffeligt til at af&olbe mig berfra. Be

frpgtcbe for mig, og Be eljfebe mig! . . . . ja Be

elficc mig, jeg f)ar Bevii« berpaa, og SDiinbet af

benne tfjerlig&eb er bet enefte ©obe, jeg fjar tilbtk

ge; bet enejle, fom ingen fticnbe fan berøve mig.

Bet er ei Bronen jeg favner, bet erenSJiage, fom

jeg tjar gjort ultjffelig, bet er bet beflagelfcøværbige

pant paa ben mtøbjf paffenbe og meefl uipffelige

forening. ©taffel« Barm! bin Buggc var om?

(Tpnget meb Slofer og bit øvrige Siv jlal maaflfee

ene beflrøe« mcb Borne. ©taffel« Barn! nø&

enbntt nogen Sib bin 2liber« falige Uviben^eb.

^vis bitt §aber« Billtbe enbnu ei er bpbt præget

i bit SEftinbe, faa føg at glemme bet for flebfe —

'Tog nei, l>vi« wOttnlen bevarer bine Bage, (Fol ba

iffe gjøre ctøfrifct t (Juropa, fom jo erinb.rer big

om min SØre, mine Baarltg^eber og mitjalb. —

S^aatte mit (Jpenipel i bet minbjte tjene big tif

2(bvarfeli Batterføn af en mægtig ^eifer, 5©tling

af be flørfie iOionarfer paa Svttun! maafFee bu

en Bag (Fal regjere. O! vogt big at træbe i bin

^aberé gobfpor: følger deller bine ftorfæbre« <$x

^ 3

pel paa fOJøbrene« ©ibe. Be eiefce bere« Unber«

faatter« 3ljer(igl;cb, i bet be vare bere« $æ&re,

fom opofrebe 2iit for at gjøre tern (pfftlige, ifær

for at fpare 3ft«nnefFeMob. —

! om jeg atter

(Futte bejlige Bronen! 3)?en nei, bet er forgjiøe« at

tanfe tmte berpaa. Beéuben fortjene 2J?snnejFine

iffe ben limage, at man regjerer bem. farvel,

min ciflebe 3)iagef 37nar jeg tommer til min $e,

cg faaer at vibe (>vor Be op^olber Bem, (Fal jeg

mebbele Betn Unbcrretning om ntig, og jeg beber

Bem ligclebe«; at faae nogen omBem og minøøn.

(Unbcrt.) SF a p

o1

1

on.

(ۤri(lian(iabi

23tcfob(.)

1214