SkilderieAfkjøbenhavn

fogeft o. ft. Í., pvilfef rigtig' ticf, ftoer f fti fag>

forbrer

^orft.wb

og ©anp'affenpeft; men ftog lettere

fatt ootrfeei enb et befpbeligt Jfgerbrttg, naar 9^an^

fte» ei ju|l fel» er Sanftrwmft elfcr’ S&onbe.

I22&

2(f

ftet Sneget,

fcer i

fte

fenere

3far

er (¥«**’

pet øm ften tiltagenfte

SHtifi paa Si ugen og ©cvbe*

riffetncS formeentlige 2farfag til fatnsne, føneé føl*

genfte toenfte

©n;ffcr, iferr ber fiftiie, begge tntf*

førte

i 3»erfené fpenffe Tivté, at give »fgtig ,0p*

IpCning om

¿arfagen

til

ben faafaltte SK'uff,• og

fortjene fpnftige SanbwantC

Opmærffompeb;.

(Snftfenftt.) ©a mam af ,$r.

Sutfené

Øpforbring t ¿?r. S^erfetté ?f»ié S|p. 113 ft. 21.

ffjønner: at

bet

er pané alvorlige

at erpol*

ft« Opipénirig om Æernrufter.é 2tarfag,

iffe juft

ittblebe en npe 2(ptø*$fi&e, faa mcbbeleé &ijfe af

Erfaring ftefraftefte ©antpefrer: "©en før(le og:

fornemmefte Harfag til Sluft er ©olenC flærfe 93ar*

tne

paa

fte

vaafte ©traae."

Jpoor berfor enfelte

¿raerá ’Joppe (eller anften ©j.nfianft fom gjør

famme 93»rfning uben at ptnbre SSinbenå $ra?0

fotpinbrcr frormibbagé ©olené j?ebe, ber vil fin*

fteå ftben eller ingen Síufí, enbog i en eflrré meb

5fa jl1 fterf befængt SJfarf, og iteér peb Sberberifffr.

©ette vifer tillige: at Sftuflen tffe veb ©mitten

gjennemlø&er Sftarfen, men oppører pvor *>«« U *

' fte Jlaifag tffe naaer piin. 2it en vis ©aage og

©tøoregn fletøcr mere veb ©traaet, og altfaa er

jfabcligere, enb ben ordentlige ©ug og ©raaberegn,

er rimeligt. — "©ernejt cr ^orftbttnben og S&e*

panbltngåmaaben en flor SOicboarfag." — ©aa be

til enpver kornart roinbft paffen&e og berpoø fltt

ftpt’febe Sorger, og pvor'bcr er fue cn fpnb ©lov*

fure og llnberlaget Seer eller 211)1, ber Pil Sluften

otfl ftnbeb flctrfere enb pvor bet S9?obfatte finber

©teb, og poor ttnfterlagér tr ©anb. — Tit $crn

fan ftnhcé jicerf ruflet nar otb ©erbcriffer, er u-

paatvivieligt, men at Jpaorc cg ©t)g paa Piffe

©reber bette Tiår ogfaa er funbet nar veb S3erbe*

riffer til alle 4 ©iber eller 93tnbe, ja ettbog i ©e*

røreife meb ©erbcriffcrne, uben at vare fteffabtø«!*,

imeftenC i frtmme Egn flarfruflet $aorc og ©s;g

er fnnbet langt fra ©cr6erifferne, er vifl og

fte*

»iiáligt. — SlHg par Snftfenftrren iffr icet gan^t

ticti føerfttrtfiemf, nten p'tf óóerorbentfig aeft

»eb en @aarb, i p»(é .fjave er ©erberiffcr, «j

fterimob ringe og meb Stuji ftarf befængt 9iug paa

SBpemarfer, pvor tngert ©erberiffer

fmbeø i

^enpeft

e‘rt SDíiiíá’ kfilanb,- men ingenflebi par Snftfenfter«

ftettf 3iar' feer ^ug, ber var garrffe Siufifne.

Í224 ^ :

Øm 5en f’aafalftte' Si « ft paa Sfugtu. '

— ©et er vifl; at ppor meget Der enb er ffrmt

stof, faa leenge' man et meb fttlbfommen SBtepeft

vecfi,- om be err ffabelige fer Siugfaben eder ei; „

bette SJlaaf, maa aftfaa vcere fjorbbrugeren fjer*

Tfar par tilføiet Sanbmanben, er air for betfbclig \

er, pyaft enten pen anvenfteé til Jpeg»> eller ftertø

ftert.- 9lci f pcb .fottgtbub burbe feen abr^bbté;

men fteftoværre! cr ben vifl ujfplbig. Seg ftget

fteftoparre! tpt vat ftcn (Ft;lftigA funbe tnan veb btni

alntinbclige Ubrpbbcifc fee benne bft^belige ^anbe*

Pigt #Iimg, ber aavfig tiltager, er alt $aa& om

COi'ibbei bertmob betaget. — for 20 TCar ftben

vare fter vifl nof iffe faa mange ^erbctiffer f>«

t Sanbet fom nu, mtn nogle vare ber bog, eg «¡an

for omtrent I6 2fer ftben begpnbte at Pife ftg, n<

gav man fom Uarfag bcrtil en fofb ^aage, fem

til at tørre ftef, faa man enbog gjorbc j^orjflag (il

pave pjulpet, men i ^enfeenbe til ften foibe Saagi

113 »»ver jeg at fremfatte mine flircaarige, fimple

ogt r ub/ørltge^anttagelfer, ønfienbe, *t Dement»

fom Sanbmanb, pvié ¿tb iffe tiflabcr pant af meb*

bele fine Erfaringer, vil pave gjort be fatnmi. I

Seg prffter næflen gftib Siugtn forbærvet af EHufi'

paa ¿sønbernei S^øbbingjlefter, meftcnC bet pflf'