30 / 123
27
baade i Kvotientens opad og nedad gaaende Bevægelse er
til at stole paa. For Kvindekjønnets Vedkommende er kun
Forskjellen mellem de to yngste Aldersklasser saa stor, at
man kan gaa ud fra Tilstedeværelsen af en Stigning, der
imod er det muligt, at Dødeligheden i de øvrige Alders
klasser kan være omtrent ens. I Iijøbenhavn skulde altsaa
Dødeligheden ved Tuberkulose hos Mandkjønnet have været
omtrent uforandret fra det 20de Aar indtil omkring det
45de Aar, derfra stige indtil omkring det 65de Aar, for
da at aftage; hos Rvindekjønnet skulde den stige fra det
20de Aar indtil omkring det 45de Aar, men fra den Tid
af ikke vise nogen udtalt Bevægelse1). I Modsætning til
det tidligere almindelig antagne, viser det sig altsaa, at
Dødeligheden ved Tuberkulose relativt til Antallet af levende,
ikke er størst i den første Del af den voxne Alder2).
Undersøge vi derimod, paa hvilket Tidspunkt af Livet
Dødeligheden ved Tuberkulose er størst i Forhold til samt
lige Dødsfald i de respective Aldersklasser, da stiller Sagen
sig anderledes, hvad der vel har givet Anledning til den
ovenfor nævnte fejlagtige Forudsætning. Tabel VI viser
nemlig, at hos Mandkjønnet udgjøre Dødsfald ved Tuber
kulose omtrent Halvdelen af samtlige Dødsfald i Alders
klasserne 20—25 og 25—35 Aar, i de tre følgende respek
tivt henved Va,
XU
og
lk
, i den næst sidste kun henved
0 Lehmann har ligeledes undersøgt Hyppigheden af Tuberkulose
som Dødsaarsag — jfr. denne Forfatters Statistik over »Dødelig
heden af Lungesvindsot i Kjøbenhavn« eller Ugeskrift for Læger
4de Række VIII Nr. 24, hvor jeg har sammenstillet hans og mine
Kvotienter.
2) I og for sig er nu dette Resultat langtfra forbausende, thi paa
Grund af at hos voxne den relative Totaldødelighed er langt
større i den ældre end i den yngre Alder, vil man ved alle de
her omhandlede Sygdomsklasser finde, at den relative Dødelighed
stiger med Alderen.