23
ligheden af omtrent 100 pCt. gjennem næsten alle Alders
klasser, saaledes fremtræder der mellem Gader med laveste
og højeste Skatteindtægt i Byen Brunsvig en lignende
Forskjel i Aldersklasserne 15—30 og 50—70 Aar, derimod
synes der her ikke at vise sig nogen Forskjel i Alders
klasserne 30—50 Aar.
For Fuldstændigheds Skyld skal jeg anføre, at Olden-
dorff1) ingen anden Oplysning giver om de sociale og
økonomiske Forholds Indvirkning paa Dødeligheden end
en Henvisning til nogle forældede Undersøgelser af Benoi-
ston de Chateauneuf, Villermé, Ducpetiaux og Casper, der
alle ere baserede paa Dødsfald alene.
Dødsaarsagernes relative Hyppighed.
Allerede tidligere er anført Grunden til at vi undersøge
Hyppigheden af disse ikke alene ved de her opstillede
Yelstandsgrupper men ogsaa hos Befolkningen som Helhed.
Endvidere er det berørt, at ikke faa Dødsattester maatte
udskydes paa Grund af formodet eller symptomatisk Diag
nose, hvorfor de for de forskjellige Dødsaarsager fundne
Kvotienter kun kunne opfattes som Minima. Derimod vil .
denne Omstændighed næppe indvirke synderlig forstyrrende
paa Resultatet, hvor Talen er om det indbyrdes Forhold
mellem Kvotienterne hos de forskjellige Samfundslag, Kjøn
og Aldersklasser. Man vil let indse, at det ikke lod sig
gjøre for hver enkelt Sygdomsform at bestemme, hvor
hyppig den optraadte som Dødsaarsag, thi man vilde
*) Real-Encyclopådie der gesamm ten Heilkunde. Artiklen: «Lebens-
dauer».