19
Som vi ovenfor saa, fremgaar nu af min Statistik, at
der endvidere gjør sig en Forskjel gjældende efter social Stil
ling. Det hos den kjøbenhavnske Befolkning som Helhed
fundne Forhold mellem Dødeligheden hos Kjønnene i de
enkelte Aldersklasser fremtræder ikke uforandret hos de
forskjellige Samfundslag. Vel er det fælles for alle tre
Grupper, at Mandkjønnets Overvægt i Dødelighed har sit
Maximum i Alderen 45 —65 Aar, og at Forholdet her er
omtrent som 2 :1 — i Gruppe 111 naaedes Maximum dog
først i Aldersklassen 55—65 Aar; endvidere fælles, at Over
vægten bliver mindre fra det 65de Aar samt at Forskjellen
endog bliver utydelig i Aldersklassen 75 Aar og derover —
herfra syntes dog Gruppe II at danne en Undtagelsex). Men
i de yngre Aar er der langt mindre Overensstemmelse til
stede. Medens vi nemlig i Gruppe 111 ikke fandt nogen
tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos Kjønnene i de tre
første Aldersklasser, var dette i Gruppe II kun Tilfælde
med de to første og i Gruppe I endog kun med den første
Aldersklasse. I lavere Samfundslag er det altsaa kun i
nogle faa Aar, at de Krav, som Fødsel og Barnepleje stille
til Konstitutionen, kunne bringe Dødeligheden hos Kvinde-
kjønnet til omtrent at balancere med den hos Mandkjøn-
net; i højere Samfundslag er dette derimod Tilfælde gjen-
>) Det er imidlertid muligt, at denne Undtagelse beror paa en Skuf
felse,
begrundet paa den gjentagne Gange omtalte Vanskelighed
ved at gruppere ældre Kvinder.
Skulde senere Undersøgelser
bekræfte, at den virkelig finder Sted, kunde det maaske tydes saa-
ledes, at i m ellem ste Samfundslag maa Manden som Regel ved
blive at arbejde lige til det sidste, m edens han i lavere Samfundslag
hyppig finder Ro og Hvile i Fattiganstalter eller milde Stiftelser,
naar Alderen har svækket Arbejdsdygtigheden, og i højere S am
fundslag ligeledes jevnlig kan opnaa det samm e ved Hjælp af
Formue eller Pension.