ingen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos Kjønnene i
de tre yngste Aldersklasser, først fra det 45de Aar bliver
den udtalt større hos Manden, opnaar i Aldersklassen
55-65 Aar omtrent den dobbelte Størrelse af den, vi træffe
hos Kvinden, men fra det 65de Aar tager Forskjellen atter
af og bliver tvivlsom i ældste Aldersklasse.
Det gjælder vel idetmindste om alle kultiverede Lande,
at der hos Befolkningen, tagen som Helhed, findes en
Forskjel paa Dødeligheden mellem voxne af de to Kjøn.
Naar man har at gjøre med tilstrækkelig store Tal, frem
træder denne i sine Hovedtræk saaledes, at Mandkjønnet
i de yngre Aldersklasser har en mindre Overvægt i Døde
lighed — til sine Tider af denne Alder finder endog det
omvendte Forhold Sted —, derimod en betydelig Overvægt
fra omkring det 45de Aar til omkring det 65de Aar, hvor
efter denne formindskes, saa at det til Slutning igjen kan
stille sig tvivlsomt, paa hvilken Side Overvægten kommer
til at ligge. Der kan vel næppe være Tvivl om, at det
væsenlig er Beskæftigelsens Art og det overinciterede Liv,
som Manden i Kulturlande saa hyppig fører mere eller
mindre nødtvungent, der disponerer til større Dødelighed
i det Hele for ham. Naar Forholdet i de yngre Aar nær
mer sig mere til Ligevægtsstilling, turde det vel bero paa,
at Svangerskab, Fødsel og Barnepleje da stille særlige
Krav til Kvindens Konstitution; paa dette Tidspunkt opveje
altsaa de nævnte Momenter tildels eller ganske de Farer,
der true Manden paa Grund af hans Stilling som Forsørger
og hans Deltagelse i Kampen for at naa den bedst mulige
Plads i Samfundet. Men naar Føds.lernes Periode er over-
staaet, gaar som Regel hermed Kvinden over i en roligere
mere farefri Tilværelse, medens Manden først plejer at