21
de ældste Aldersklasser at foregaa i et raskere Tempo ved
de to sidst nævnte end ved den først nævnte Gruppe. Vi
finde her bekræftet, hvad der tidligere er paavist ad anden
Vej, nemlig at Dødelighedsforholdene i mellemste og højere
Samfundslag stemme temmelig nøje overens, medens der
er en betydelig Forskjel mellem disse og lavere Samfundslag.
Om nu denne større Dødelighed i lavere Samfundslag
skulde afhænge ikke alene af en Forskjel i Beskjæftigelse
og økonomiske Vilkaar men ogsaa af en Forskjel i Civil
stand, er mit Materiale ikke istand til at oplyse noget om.
Det er imidlertid næppe sandsynligt, at det sidst nævnte
Moment her spiller nogen Rolle, hvad let vil ses, naar
man erindrer Civilstandens Indflydelse paa Dødeligheden.
Det er jo nemlig Reglen, at Dødeligheden hos ugifte
Mænd er større end hos gifte gjennem alle Aldersklasser
fra det 20de Aar af — navnlig dog udtalt i de ældre; hos
ugifte Kvinder mindre i de yngre Aldersklasser end hos
gifte men større i de ældre. Holde vi os nu til Mand-
kjønnet alene, skulde altsaa, hvis dette Moment liavde
havt nogen Betydning, Ægteskaber være sjeldnere i lavere
Samfundslag end i de øvrige, men det modsatte antages
rigtignok anmindelig for at være Tilfælde.
Resultaterne, hvortil vi her ere komne med Hensyn
til Dødeligheden hos voxne af forskjellige Samfundslag,
lade sig destoværre kun i ringe Grad kontrolere ved Erfa
ringer fra andre Lande. Som omtalt, existerer der nemlig
kun meget faa fyldestgjørende Undersøgelser af dette Spørgs-
maal. Bortset fra Oplysninger om Dødeligheden i enkelte
Samfundsklasser (Præster, Læger o. s. v.) samt fra Livs
forsikringsselskabernes Erfaringer — hvilke sidste jo kun
vedrøre Individer af mellemste og højere Samfundslag og
desuden have den væsenlige Mangel, at Selskaberne hoved