17 / 121
Ifølge en Udtalelse af Justitsminister
N
e l l e m a n n
i
Landsthinget den 9. April 1881 havde »Indenrigsmini
steriet slet ikke villet fremme Sagen, medm indre der
va r tilvejebragt den fornødne Sikkerhed for, at et til
strækkeligt solidt Institut vilde stille den omtalte Ga
ranti« .
Man ønskede altsaa reelle Garantier. Det falder godt
i Traad med den foran udtalte Betragtning: Naar man
nys h a r overstaaet Fa re r og Vanskeligheder, søger man
at sikre sii> for Fremtiden.
o
Den Garanti, der var Tale om, og for hvilken Andra
gerne fremskaffede Tilsagn fra Kjøbenhavns Handels
bank, skulde ifølge Landsthingsudvalgets Betænkning
af 21. Jun i 1881 bestaa deri, at Banken garanterede 5°
o
af den til enhver Tid Kreditforeningen paahvilende Gæld
ifølge de udstedte Kasseobligationer, dog ikke over
500,000 Kr. og saaledes, at Garantien nedsattes med
Kreditforeningens egen Reserve- og Administrations-
fonds Beholdning og helt bortfaldt, saasnart den sam
lede Sum af Foren ingens Udlaan androg 10 Mill. Kr.
— Til Vederlag herfor skulde der tillægges Banken 1%
af hvert Kreditforeningslaans Beløb, at betale ved Laa-
nets Modtagelse, foruden al Banken forbeholdt sig et
Veto ved Bestemmelsen af de enkelte Laans Størrelse
og betingede sig, at Valget af Foreningens administre
rende Direktør godkendtes af Banken, og at alle Fo r
eningens Pengeforretninger skulde tilflyde den. Ende-
o
o
O
^
lig skulde Foren ingen være pligtig til paa Bankens Be
gæring at standse sin Virksomhed, naar Banken havde
været nødsaget lil at tilskyde 25,000 Kr.
Som man ser: En Haandfæstning af den byrdefulde-
ste Art.
KREDITFORENINGENS OPRETTELSE
H