555 / 693
Fr. an>g. Overøvrighedsbevillinger.
483 1827.
f. Bevillinger for Enkemænd eller Enker til at sidde i uskif-23. Marts,
tet Boe, uagtet der, foruden fælles Børn, maatte være
umyndige Særkuld-Børn af den Afdøde, hvilke Bevillinger
ei maae uddeles, med mindre vedkommende Værger ere
hørte, uden at nogen af disse have noget derimod at erin
dre; ligesom de og kun meddeles med den Clausul, at der
af vedkommende Skifteret maa optages en status over
Boets Forfatning, som kan tiene til Regel, naar Skifte skal
holdes. Saa bør og Stiftamtmanden over Viborg Stift, som
Præsident for Lands-Overretten i Viborg, kunne meddele:
g. Bevillinger til at føre nye Vidner og fremlægge nye
Documenter i de Sager, som indankes til bemeldte Overret.
20.) Ansøgninger om de i §. 19 nævnte Bevillinger bør,
saavel med Hensyn til det stemplede Papiir, som i det øv
rige, være indrettede efter hvad der er foreskrevet angaa-
ende de Ansøgninger, som til Kongen indgives. For Bevil
lingerne betales de foreskrevne Gebyhrer, som findes en
hver Bevilling paatrykte. Dog skal det være Øvrighe
derne tilladt at eftergive Gebyhret for de under Litr. a og
b nævnte Bevillinger, naar det antageligen godtgiøres, at
den Paagieldendes Formue ei overstiger 100 Rbdlr Sølv;
for de under Litr. d benævnte, naar paalidelige Beviser
om Fattigdom fremlægges, og for dem, der nævnes i Litr.
f, hvor det hele fælles Boes beholdne Midler ei kan ansæt
tes over 200 Rbdlr Sølv; ligesom der og for Fremtiden
meddeles Øvrighederne Blanqvetter til sædvanlige Bevil
linger at sidde i uskiftet Boe, paatrykte at udleveres alde
les gratis, hvilke og blive at forunde de Paagieldende under
den nylig nævnte Betingelse. Endelig blive de under Litr.
g anførte Bevillinger at meddele uden Betaling, naar den
Paagieldende har Beneficium paupertatis eller processus
gratuiti til Sagens Udførelse, men ellers ikke.
[Stpl.
13. Maj
1911 § 121.]
21.) I Henseende til Regnskabet for Gebykrerne og
hvad dermed staaer i Forbindelse, bliver der, hvad de i §§.
19 og 20 omhandlede Bevillinger angaaer, i eet og alt at
forholde efter de Forskrifter, som ere givne i Anledning
31*