558 / 693
Fr. an>g. fraskiltes Ægteskab.
23. Maj. en ved en underordnet Ret afsagt Skilsmissedom kan, inden
Udløbet af de lovbestemte fatalia appellationis, hiemle Dom-
haveren Ret til nye Vielse, har Kongen fundet for godt at
anordne en Fremgangsmaade, der giver den Dømte til
strækkelig Ledighed til at paaanke Dommen, hvis dertil
findes Anledning, uden dog at foraarsage den, der har er
hvervet Dommen, større Ophold end nødvendigt.
1.) Den, der ved en underordnet Ret har erhvervet en
Skilsmissedom, som tilstæder ham at indgaae nyt Ægte
skab, bør, hvis den Dømte ikke udtrykkelig har frafaldet
Appel, enten fra Dommens Afsigelse lade de sædvanlige
fatalia a'ppellationis hengaae, eller foranstalte Dommen lov-
ligen forkyndt for den Dømte, og fra den Tid af oppebie
8
Uger. Naar denne Tid er forløben uden at Ankestevning
er udtagen, hvorom der for vedkommende Præst maa frem
lægges tilbørligt Beviis, skal det forrige Ægteskab ikke
længere være til Hinder for nye Vielse.
2.) Hvor den Domfældte har været varslet, som den
der ei vil lade sig finde, bør Dommens Forkyndelse skee til
de samme Steder, hvorfra^ Stevning i Overeensstemmelse
med L. 1—4—10 maa forkyndes.
[L.
Nr. 55, 11. April 1890 § 3.]
3.) Med Hensyn til de allerede afsagte Skilsmisse
domme, bør de ovennævnte
8
LTger først regnes fra den
Forkyndelse af Dommen, der iværksættes efter denne An
ordnings Kundgiørelse og under Paaberaabelse af samme.
12.
Juni.
Cancell. PI. (Resol.
6
Juni) ang. nærmere Bestemmelse
og Forandring ved Lovens 6— 13—3.
Gr. I Anledning af den Meningsulighed, der har viist
sig angaaende Maaden, hvorpaa den første Deel af Lovens
6—13—3 skal sættes i Fuldbyrdelse, har Kongen befalet:
At det ikke tilkommer Domstolene, men Overøvrig-
*
heden at afgiøre, naar Personer af forskielligt Kiøn, til
Forebyggelse af forargeligt Samliv, skulle fiernes fra hin
anden, til hvilken Ende vedkommende Overøvrighed først
har at erhverve de mueligst nøiagtige Oplysninger angaa
ende Samlivets Beskaffenhed, i Særdeleshed ved derom at