628 / 693
1836. 556
skr. ang. Dispachørernes Protokoller.
8. Marts. Embeds-Protocoller, anholder om, at en af disse, der alle
rede er fuld skreven, uagtet Bestemmelsen i berørte §,
maatte med Foreviisnings-Paategning blive ham tilbage
leveret,
skulde man tjenstligst melde, at Kancelliet bifalder, at
det tilstedes N. N., og med ham Dispacheurerne i Alminde
lighed, at forblive i Besiddelse af de af dem selv, medens
de have fungeret, fuldskrevne Protokoller*).
*) K j ø b e n h a v n s M a g i s t r a t havde oplyst Følgende:
Dispacheuren forventede sit Ønske opfyldt, deels paa Grund af
§ 6 i Instruktionen for Dispacheurerne af 31te Jan,. 1823, der be
stemmer, »at Dispacheuren skal i en autoriseret Protokol indføre
alle opgjorte Dispacher, saa at han til enhver Tid deraf kan give
Afskrifter til enhver Paagijeldende«, jevnført med den 8de § Nr.
4 og 5, hvorved der er tiistaaet Dispacheuren Betaling for de af
ham udstedende Afskrifter, Extr,akter og Attester. Disse trende
§ § formener han nemlig at ville blive uden Anvendelse, naar han
maa aflevere sin Dispache-Protokol saasnart den er bleven fuld-
skreven, og at en ham ved Instruktionen tilsagt Indtægt ogsaa
derved vilde bortfalde for ham. Slutteligen gjør han opmærksom
paa Vigtigheden for enhver Forretningsmand af, at kunne referere
sig til sine tidligere udstedte Dokumenter, noget der er af saa
meget større Vigtighed for Dispacheuren, eftersom de ved en
Dispache Interesserede meget ofte paaberaabe sig foregaaende
Dispacher som Hjemmel for Kotume, hvorved det er nødvendigt
for Dispacheuren at oplyse, om de faktiske Omstændigheder i begge
Tilfælde have været lige eller ei. I Anledning af ovenanførte Be-
gjæring ytrede Magistraten, at den er fremkommen derved, at
Magistraten tidligere i Henhold til Slutninglen af den 7de § i
Instruktionen for Dispacheurerne havde affordret Vedkommende
de i deres Værge værende fuldskrevne Protokoller til Opbevaring
i Raadstue-Arkivet, hvilket Forlangende ogsaa derefter er blevet
efterkommet. Til delte Forlangende havde Magistraten formeent
at finde tilstrækkelig Hjemmel i Udtrykkene i bemeldte 7de §’s
Slutning, hvori der siges, at de fuldskrevne Protokoller blive til
samme Sted (Randstue-Arkivet) at indlevere i foranførte Øiemed
(nemlig for derfra at kunne afbenyttes til Udfærdigelse af Ud
skrifter eller andre Oplysninger). Denne Bestemmelse maatte
Magistraten antage at være bleven fremkaldt ved den Interesse,
som det har for det Offentlige, at vide saadanne Embedsboger,
som in casu Dispacheurernes, saavidt muligt, sikkrede for, ved
ulykkelige Tilfælde at forkomme, hvilket vel ligeledes maa antages
at vorde forebygget, i det mindste for en Deel, naar de bevares i