629 / 693
Skr. ang. Dispachørernes Protokoller.
557 1836.
8. Marts.
et offentligt Arkiv istedetfor at forblive i vedkommende Embeds
mands Værge paa ham private Bopæl. Hvad dernæst angaaer
den af N. N. anførte 8de §’s 4de og 5te Poster, i hvilke der om
tales, hvormeget der af en Dispacheur kan forlanges betalt for
Afskrift af en Dispache, nemlig 1 Rbd:. Sølv pr. Ark, og 2 Rbd.
rede Sølv for en Extrakt eller Attest, hvilke respektive Afskrifter,
Extrakter eller Attester han synes at formene, at burde udfærdiges
af ham, saa ville fornævnte Afskrifter, Extrakter eller Attester
dog vel kun blive at udfærdige af Dispacheuren, og han derfor
kunne forlange den i 8de §’s 4 og 5te Poster ommeldte Betaling,
saalænge Protokollerne ei endnu ere fuldskrevne, og følgeligen
endnu i Dispacheurens Værge, hvorimod Udfærdigelsen af Udskrif
ter og andre Oplysningers Meddelelse af de fuldskrevne, og til
Opbevaring i Stadens Raadstue-Arkiv afleverede Protokoller, efter
den 7de §’s Indhold maa antages i Fremtiden (dl e. efter den skete
Aflevering) at bundte skee derfra (nemlig fra Raadistue-Arkivet)
saavel af de fuldskrevne, som af de efter en Dispacheurs Dødsfald
eller Afgang fra Embedet derfra afleverede Protokoller for den
ved Instruktionen fastsatte Betaling. Betræffende iøvrigt de end
videre fremsatte Bemærkninger om Vigtigheden af, at endogså,a
fuldskrevne Protokoller forblive i Dispacheurens Værge, for at han
til enhver Tid deraf kan give Afskrifter til enhver Paagjeldende,
samt i paakommende Tilfælde at kunne referere sig til sine tid
ligere udstedte Dokumenter, eftersom de ved en Dispache Interes
serede meget ofte paaberaabe sig foregaaende Dispacher som, Hjem
mel for Koutume, hvorved det er nødvendigt for Dispacheuren
at oplyse, om de faktiske Omstændigheder i begge Tilfælde have
været lige eller ikke, saa vil slige Afskrifter og slig Refereren til
tidligere Dispacher ligesaavel kunne skee ved Afskrifter fra Raad-
stue-Arkivet, efter Dispacheurens Paapegninger, naar de fuld
skrevne Protokoller ere indleverede til Raadstue-Arkivet (inci
denter bemærkes, at de til Dispacherne henhørende Dokumenter
ei følge med1Dispache-Protokollerne og ei heller i den 7de § ere
benævnte som saadanne, der skulle følge med de fuldskrevne
Protokoller) som ved Dispacheuren selv, medens Protokollerne
endnu ere i hans Værge. Da det imidlertid ikke kan negtes, at
det synes naturligt, at Embedsmanden selv, saalænge han lever,
giver Udskrifter af de ved ham udførte Embedshandlinger; Dis
pacheurens Ret til at give Udskrifter ei heller er ved Instruktionen
indskrænket til visse Tilfælde, hvilket den vilde blive, naar han
kun maatte meddele Udskrifter af de Dispacher, der findes i den
Protokol, han var i Besiddelse af; det derhos vilde være besvær
ligt, naar han, for at erholde Oplysninger af de ældre Protokoller,
stedse skulde være i den Nødvendighed, at maatte tye til Raad
stue-Arkivet, hvor Forretningerne og unyttigen vilde forøges, ved