1838. 572
Thorvaldsen s Testament.
8. Dec. efter min dødelige Afgang vil finde Sted, maa blive at
afholde her i Staden, besluttet, ved mit Ophold her at gjen-
tage og bestemme, hvad der skal ansees for min sidste
Villie og ubrødeligen overholdes. Thi fastsætter jeg
herved:
1)
Til min Fødeby Kjøbenhavn skjenker jeg alle mig
tilhørende Kunstgjenstande, saavel de, der allerede ere her
i Hovedstaden, som den langt større Deel deraf, der endnu
er i Rom, tilligemed den Tilvæxt, de endvidere indtil min
Død maatte erholde, det Hele bestaaende af Statuer og Bas
relieffer i Marmor og i Gips, antike Vaser, udskaarne Stene,
Paster, Bronzer, Terrakotter, Medailler, Malerier, Pragt
værker, stukne Kobberplader, løse Kobbere og Lithogra-
phier, Haandtegninger, Bøger, og hvilkes omhelst andre an
tike og moderne Gjenstande, der henhøre til Videnskaberne
og de skjønne Kunster. De af mine Arbeider, som i sin
Tid ere bestilte af Kommissionen for Christiansborg Slots
og Frue Kirkes Opførelse, og som tildeels ere anbragte paa
de for dem bestemte Steder, ere selvfølgeligen ikke her
under indbegrebne. Forbemeldte min urokkelige og uigjen-
kaldelige Gave er underkastet følgende Betingelser: a) at
alle de ovenfor anførte Gjenstande skulle udgjøre et eneste
og særskilt Museum, der skal bære mit Navn, saaledes at
det aldrig skal kunne blandes med hvilkesomhelst andre
Samlinger, og følgeligen heller ikke formindskes, deles eller
forandres under nogetsomhelst Paaskud eller af nogen
somhelst Aarsag; b) at Staden Kjøbenhavn skal lade
indrette et passende, særskilt og for Ildsvaade sikkert
Lokale for dette Museum; c) at jeg forbeholder mig,
dersom det skulde møde Vanskeligheder med at faae
forbemeldte Lokale i Stand, at forandre min Disposi
tion over den Deel af ovennævnte Kunstgjenstande, som
er i Rom, hvorimod den Deel deraf, som er ankommen
eller endnu maatte ankomme til Danmark, er og forbliver
Staden Kjøbenhavns Eiendom; d) at de Statuer og Basreli
effer, som ved min Død skulde findes ufuldendte, paa mit
Stervboes Bekostning skulle fuldføres af Hr. Professor
Freund og Hr. Pietro Galli, min Elev, hvorefter disse saa-