645 / 693
Thorvaldsens Testament.
573 1838.
ledes fuldendte Arbeider skulle forenes med og indbefattes 8. Dec.
i denne Donation under samme Betingelser.
2) Med Hensyn til at jeg i Overeensstemmelse med den
mig allernaadigst forundte Bevilling af 12te Marts 1833
har som min Datter adopteret Fru Elisa Sophia Charlotte,
i Ægteskab med Hr. Oberst v. Paulsen, ligesom og bemeldte
Ægteskab er bleven autoriseret af den pavelige Stol, er
klærer jeg herved, at da jeg, ifølge min tidligere Bestem
melse, ved et Depositum i Nationalbanken har sikkret be^
meldte min adopterede Datter Renterne af 40,000 Rbd. Sølv,
saalængt hun lever, saa er det min bestemte Villie, at hun
hermed skal lade sig nøie, da det altid har været og frem
deles er min Mening, at fornævnte hende for Livstid tillagte
aarlige Rente skal træde istedetfor og betragtes som hen
des Arvelod, hvorfor jeg herved gjentager de i min oven
nævnte Kodicil indeholdte Bestemmelser, ifølge hvilke
hverken hun eller hendes Mand skal kunne fremsætte no
gen videre Paastand efter min Død, hvorimod fornævnte
Rente efter hendes dødelige Afgang skal tilfalde hendes i
Ægteskab med Oberst v. Paulsen, eller i hvilket andet
Ægteskab hun, dersom hun blev Enke, maatte indgaae,
avlede Børn og deres Descendenter, saalænge nogen af
disse er til, men naar de alle maatte være uddøde, anven
des saaledes, som jeg nedenfor har bestemt angaaende den
Deel af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ikke speci
elt har disponeret.
3) Jeg forbeholder mig at kunne disponere til Fordeel
for hvilkensomhelst Person, der er mig kjær og som har
fortjent det af mig, over hvad jeg maatte ansee for pas
sende, og derfor erklærer jeg herved, at naar der findes
imellem mine Papirer og i min Skriverpult neget Blad Pa
pir med specielle Legater eller Dispositioner, som maa an
tages at være skrevne og underskrevne af mig, efter Ud
færdigelsen af denne min sidste Villie, da skal et saadant
Blad Papir ansees at udgjøre en Deel af dette mit Testa-
ment, og mine Arvinger skulle være forpligtede til, nøiag-
tigen at opfylde, hvad der saaledes af mig maatte være