14 / 650
11
Bespisning af Skolebørn. I
Tiden
1.
December
1916
— 30. April
1917
er til
17,100
Børn fo ren
Bekostning af
165865,07
Kr. uddelt
636828
Portioner varm Mad (to Retter); hver Portion kostede ca.
26
Øre.
I 1915— 16 uddeltes 619500 Portioner å ca. 25 Øre og i 1914— 15 407164 Portioner å ca. 19 Øre.
Ligesom i Aaret 1915— 16 er der i 1916— 17 tillige givet Børn varm Mælk og Hvedebrød; hertil
er anvendt 74594,85 Kr. mod 35451,55 Kr. i forrige Skoleaar.
Børnene har faaet varm Mad hver anden Dag og Mælk med Hvedebrød de Dage, da de ikke har
faaet Middagsmad.
Fri Rejse
frem og tilbage i Sommerferien har været ydet 20,900 Børn (i 1916— 17 18,700 Børn).
De kommuna le Fortsættelseskursus
(Side 126) har været stærkt begrænsede af Hensyn til
Belysningsvanskelighederne; Dagundervisningen blev henlagt til at begynde Kl.
2
V
2
i Stedet for Kl. 3Vs,
og ved Aftenundervisningen blev der kun modtaget Elever i nogle tekniske Fag.
E levantallet
paa Læsehold Husholdningshold Hold for Kjolesyning
var den 1. Oktober
882
143
54
den 30. April
633
113
30
F rafald i °/o
28
,12
20,98
44,44
Side 32 findes en Tabel over
Læreres og Lærerinders Fraværelser paa Grund af
Sygdom
; Lærerinders Fraværelser paa G rund af Barnefødsel sam t Fraværelser inden for Lærerpersonalet
paa Grund af smitsom Sygdom i H jemm et er ikke medregnet; en Fodnote oplyser om disse to Forhold.
Paa Tabellen findes med disse to Undtagelser al Fraværelse paa Grund af Sygdom medtaget uden
Hensyn til, om Vikaren er bleven honoreret af Skolevæsenet eller af vedkommende Lærer; derved afviger
Tabellen fra de tidligere Opgørelser af Lærerpersonalets Syge-Fraværelser, der kun har om fattet de Fravæ
relser, for hvilke Skolevæsenet har afholdt Vikarudgifterne.
Fraværelsernes Varighed findes angivet i h e le Skoledage sam t — saa vidt angaar Fraværelser, der
kun har om fattet en Del af en Lærers Skoledag — i Timer med Tilføjelse af det Antal Skoledage, hvor
over disse m indre om fattende Syge-Fraværelser har strakt sig; desuden findes Varigheden ud tryk t i h e le
Skoledage, i hvilken Anledning de om talte Timer er omregnet til Skoledage.
Tabellen udviser følgende Hovedtal:
1) beregnet af 1000 Personer i hver af Grupperne; Lærere og Lærerinder,
har 456 Lærere og 320 Lærerinder ikke været sygemeldt,
medens 544
»
» 680
»
har været sygemeldt.
2) Antallet af Sygemeldinger har gennemsnitlig udgjort
l , i
8
for hver Lærer
og 2,
07
for hver sygemeldt Lærer,
1,73 for hver Lærerinde og
2,54
for hver sygemeldt Lærerinde.
3) Fraværelserne har gennemsnitlig varet
10,8
Skoledag for hver Lærer
og
19,9
Skoledag for hver sygemeldt Lærer,
18,2 Skoledag for hver Lærerinde og 26,7 Skoledag for hver sygemeldt Lærerinde.
10 Lærere og 11 Lærerinder har været sygemeldt det hele eller noget nær det hele Skoleaar.
I Aaret 1915 foretog Skolelæge, Dr. C. Mailand, en Undersøgelse af Høreevnen hos Eleverne i
Raadmandsgades Kommuneskole og konstaterede derved, at en Mængde af de undersøgte Børn var lidende
af større eller m indre Nedsættelse af Høreevnen.
Denne Undersøgelse dannede G rundlaget for en Opfordring fra Doktoren til Skoledirektionen om
at træffe saadanne Forholdsregler, at de tunghøre
Børn kunde faa en Undervisning afpasset efter deres
Høreevne. E fter at en Undersøgelse ved de øvrigeKommuneskoler havde godtgjort, at der fandtes mange
tunghøre Børn, bestemte Direktionen at oprette en