KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen

Til Ic.

Højtlæsningen

er delsEnkeltmandslæsning, dels Korlæsning. Korlæsning anvendes ved saadanne

Afsnit af Lektien, som frembyder større Vanskeligheder med Hensyn til Pausering, Betoning og

lignende. Under Enkeltmandslæsningen bør den enkelte Elev læse et noget større Stykke end for

langt i Vejledning Nr. 1, selv omderved ikke alle Elever faar læst.

Til II a.

Orientering.

Naar manbegynder et

nyt Læsestykke, vil der særlig være

Anledning tilat

orienterende Bemærkninger, f. Eks. ved Indledning til en af Sagaerne, H. C. Andersens Eventyr

og lignende. Ligeledes vil det være rigtigst, at man, naar et Læsestykke strækker sig ud over flere

Timer, ved nogle Bemærkninger eller Spørgsmaal knytter Dagens Læsestof sammen med det tidli

gere læste.

Til IIb.

Stillelæsning.

I Vejledning Nr. 1 gennemgik Læreren Stoffet, han gav Barnet Indholdet forud; nu

bør Eleven selv til en vis Grad kunne tilegne sig det og gøre Rede for det. I Begyndelsen gaar

man langsomt frem ved Indøvelsen af Stillelæsning; der angives nøjagtigt, hvor langt frem i Styk

ket Klassen skal læse ad Gangen (ca. et Par Linier, senere et noget større Stykke). Efter Stille

læsningspausen, der ikke maa gøres for lang, følger ent en Læsning (Korlæsning eller Enkeltmands

læsning)' e ller Svar paa Spørgsmaal, stillet af Læreren. »Svaret« vil i mange Tilfælde kunne bestaa

i Korlæsning.

Under denne Gennemgang forklares særlig vanskelige Ord, Ordforbindelser, Talemaader o.

s. v. Det gælder om at faa Eleverne til selv at opdage Vanskelighederne og stille Spørgsmaal, dog

bør Læreren forud mærke sig saadanne Ting, som under alle Omstændigheder maa medtages. Sam

tidig med Gennemgangen bør man notere sig de Ord, der volder Udtalevanskeligheder; disse an

vendes til Lvd- og Taleøvelser.

Til II c.

Den sammenfattende Behandling

finder Sted, enten efter at Lektien som Helhed er gennemlæst, el

ler under Læsningen, idet man inddeler Stykket, efterhaanden som man skrider frem. Hvor man

skønner, at Læsestykket egner sig dertil, vil det kunne være af Betydning, at man under eller ef

ter den sammenfattende Behandling opskriver en Disposition paa Klassetavlen.

Anm. Efter denne Vejledning behandles ca. 50 Sider i 4. Kl. og ca. 75 Sider i 5. Kl. (*/♦—17* Side pr. Time),

idet saadanne Stykker vælges, som skønnes Ledst egnede dertil (»statarisk Læsning«), — Den mere kursoriske Læsning

anvendes paa Stykker, hvis Helhedsvirk ling ikke bør brydes ved Øvelser, og hvor Indholdet er af en saadan Art, at

det tillader den hurtigere Fremskriden.

Kursorisk Læsning.

En større Del af Læsebogens Stof behandles mere kursorisk. Det forudsættes, at man ved den

kursoriske Læsning i en Time naar gennem 2 å 3 Sider, idet der. i lige Grad lægges Vægt paa Indholds-

tilegnelse og Oplæsning. Forud for Oplæsningsøvelsen vil det i mange Tilfælde være hensigtsmæs

sigt under et første »Gennemsyn« af Stykket at behandle de vigtigste Enkeltheder i Forbindelse med en

orienterende Indholdsgennemgang. Efter Oplæsningen vil som Regel en sammenfattende Behandling

være paa sin Plads. Derimod bør det søges undgaaet, at Samtale om Indholdet og Behandling af Enkelt

hederne foregaar under Oplæsningen i Tilknytning til den enkelte Elevs Oplæsning.

Gennemgang og Læsning af Litteratur.

Det Indhold af Læsebogen, der har større digterisk Værdi, f. Eks. de betydeligere Digte, de bedste

af Andersens Eventyr o. a., gennemgaas paa en saadan Maade, at Maalet: at aabne Børnenes Sind for den

Følelses- og Fantasipaavirkning, som Stykket tilsigter, og at bringe dem til at forstaa Digtets eller Fortæl

lingens Grundtanke, stadig holdes for Øje.

Ved Samtale søges det tidligere læste i Fortællingen eller Digtet holdt vedlige og bragt i Forbin

delse med Dagens Læsestof, saa at Léesestykket sluttelig staar for Eleverne som en Helhed.

De Enkeltheder, der er nødvendige til Forstaaelse af og Fordybelse i Indholdet, maa ogsaa ved

denne Gennemgang medtages, men der maa ikke gives dem større Plads, end at den Stemning,

som Te

sten fremkalder, bevares og bliver i Stand til at udøve sin Virkning.

Det vil ofte ved Gennemgangen af denne Art af Læsestof være af Betydning, at man først gør

Børnene bekendt med det »fuldfærdige«, fremsiger eller læser Digtet for dem, fortæller en Saga eller et

Eventyr, saa at Børnenes Sans for Fortællingens eller Digtets Skønhed umiddelbart vækkes, og deres Øre

aabnes for god Litteratur. — En saadan Gennemgang udelukker ikke, at Stykket bagefter benyttes til

Læseøvelse.