112 / 195
End paa vore glatte* Kinder
Ungdoms feire Roser groe,
Livets Morgen hurtig.svinder*
Aftnen vinker os til Roe ;
Iler derfor, Venner;! iler*
medens Morgenroden smiler,
did, hvor Livets Glæder boe !
Hver, som efter Glæden higer,
soge den hos Dands og Sang!
soge den i Sværm af Piger
under Spdg og Bægerklang !
Da, naar Livets Vinter kommer,
han dets Foraar og dets Sommer
fro skal signe mangengang.
Hylde da vor Venskabs Kiæde
Ung med Gammel, Par med Par !
her er Druesaft og Glæde,
sand er Glæden, Vinen klar.
Rask mod Bæger Bæger mbde!
Munterhed er ingen Brude,
Nag til Fryd kun Daaren har.
F r a n k e