110 / 195
— io3 —
og.
L angt meer end Guld er Druen værd,
den lindrer alle Smerter;
selv Tossen gidr den ofte lærd;
den bedrer onde Hierler.
Forsagte Yngling gi’er den Mod,
og varmer matte Oldings Blod.
For Kummers Træl, o Drue! du
#11
salig Trdst bereder,
det kolde Marmorhiertes Hu
til Elskovs Fryd du leder;
Du rober Ondskabs skiulte Raad,
og standser Faderloses-Graad.
I Ly af Ranker Lighed boer,
der Rang og Aliner vige,
Enhver sig drbmmer lige stor,
den Arme med den Rige.
O Yiin! saalænge Kloden staaer
din Undervirknijsg ei forgaaer.
F r a n k e n a u .