106 / 195
~ 99 —
Thi nyd den Ven, do
g
sparsom vær i
at den dig ei tiisidst maa kiéde ;
Hvo Glædens Ruus har alt for luær,
for hver en Fryd snart fatter Leede,
op hver hvis Hierte ei er Staal,
op ! klinker; Glædens Alders Skaal I
F r a n k e n a s h
il
lej. Brodr e-, horer Stormen tude is’c.
I~fver, som ynder skyldfrie Glæde,
hver, som foler Venskabs Værd,
hvert et Leed af denne Kiæde
'¿u
atter vær velkommen her!
kommer, Venner! værer glade !
Daarer kun vor Fryd kan hade;
end, som sidst, vort Losen er:
klink, og drik, og lystig vær!
For Enhver, som heller græder,
Veie nok jo aabne staae;
denne lover lutter Glæder,
Venner! vi vil denne gaae;
G
2