104 / 195
— 97
Vor forstø Alders spæde Vaar
vi ofte kalde ny tilbage:
saa fro vi og med sneehvidt Haar
vil, Brodre! mindes disse Dage.
Og Mindet skål med fordums Lyst
opflamme trætte Oldings Bryst.
En yngre Slægt vil ile frem,
og finde Pianken, vi forlode ;
den vælger der sit Ungdoms Pliem:
velsignér der sin Fædre-Klode;
og, under glade Brodres Sang,
udtommes Bægret mangeat Gang.
O! naar vi gaae ad Gravens Vei,
naar Podagra os byder klage:
vi med Moralens Svobe ei
fra Glæden yngre Slægter jage!
Hvert fyrigt Blik, vi see bos dem,
skal kalde svundne Glæder frem.
G