152 / 195
Til Ungdoms Vaar han gav det Væld at
Skatte,
som trindt omkring hver Yngling leer.
J Dag vi ei dens Værd tor fatte,
i Morgen er den ikke,-meer.
Han Vaaren bod til os at tye;
men vredes, naar vi kold den ilye.
Vor Sommer er saa rig paa modne Glæder,
0
<r Rosen milder vore Fied :
O
At nyde liiin, er Viisdoms Hæder,
at plukke denne, Salighed.
Seel begge kom fra Herrens Haand;
brug begge da med takfuld Aand i
O ! derfor jeg paa Banen kiæk vil vandre^
hver Glædens Ven er mig en Ven;
jeg favner ham, og med hverandre
vi dandse Rosenveien hen.
Saa haste vi med Fryd og Taal
mod det os fælles satte Maal.
K