172 / 195
— iG5 —
Til Volden, ved Stranden, hvad heller ombord,
vi gaae naar vor Konge os kalder,
om Fiendernes Mængde var end saa stor,
dog ikke vort Mod os undfalder:
vi spare ei Krud,
men Skud paa Skud
vi sende vor Fiende Dodens Bud«
Han komme, den Stolte medBrask og medBram■> j
og kneise som Nordhavets Bolge^
Thi see, om vi reddes, vi hilse ham
og snart vi paa Veien ham fdige,
vi spare ei Krud,
men Skud paa Skud
yi
sende vor Fiende Dodens Bud,
Og det var Kong F r e d r i k d e n F i e r d e al
Navn.
mod ham kom tre Flaader tillige,
men intet de finge af Kiobenliavn,
og intet af Dannemarks Rige.
der spartes ei Krud,
men Skud paa Skud
tidsendtes mod Fienden Dodens Bud,