167 / 195
■— iGo —/
"Doe skal vi, men vi lievnes maae!
"Til sidste Aandedræt vi slaae!
Vort Fodeland var altid rigt
paa raske Orlogs-Helte.
"Til sidste Aandedræt vi slaae!"
Hatis Sdemænd rask gientoge:
de Ild og Ddd rundt om sig saae,
men uforsagt de sloge;
til Ilden ind i Krudtet brod,
og alle dode Heltedod.
Vort Fodeland var altid rigt
paa raske Orlogslielte.
Og aldrig uddber Hv i t f e l d s Roes;
lians kiekke Soemænds Minde;
bor de ei i hver Dansk Matros
en værdig Landsmand Ende?
Naar Danmarks Æ re kalder os,
som de, vi byde Doden Trods.
.
Vort Fodeland var altid rigt
paa raske Orlogs-Helte.
R a li b e k.