164 / 195
— 157
see, hvor en Taare tung nethinder,
og væder den Forladtes Barm;
hvor tidlig hendes gustne Kinder
alt ældes under Sorg og Harm.
O , kast et Blik, du Lykkelige
til disse Usles Lidelser!
og hor dit eget Hierfe sige:
at de, som du, ,er’ Mennesker,
og kel al dine mange Glæder
dog lidet til dem stromme udt!
O , Broder! hvad er stbrre Hæder
end den at ligne Godbeds Gud?
Ja — Evne fik du til at gavne;
at fremme dine BrodreS Vel J
O , lad da ei den Arme savne
en ringe Gave til sit Held.
Og vis og stor di-n Lon skal blive,
fordi du glædede og gav;
Gud dig skal signe her i Live,
og Fromme græde ved din Grav.
G u t f e 1 cl.