161 / 195
*— i54 —"
Held den, som end i enge Kreds,
i
Ldn Naturens Gud vil ligne
I
llri han, som skuer allesteds,
skal see ham, og hans lid velsigne.
Ham Livets sidste Aandedrag
skal endes som en Foraarsdag.
Hist hviler Armods fromme Son,
kun sparsomt kiendt med Ligets Glæde,
dog var han from, og god i Lon :
seer Arme ved hans Gravsted græde 1
Og med erkiendtligt Sindelav
sttoe Markens Blomster paa hans Grav.
Som Himlen, Templet aabent staaer
for hver, som offre vil sin Gave;
her intet Rang og Magt formaaer,
hvor Godheds Gud vil Hiertet have;
ei Pragt, ei Rigdom gieide der,
hvor Enkens Skierv han naadig seer.