159 / 195
C. li o r .
Bryder Undertryktes Lænker!
giver Haabet Liv igien!
Morkets Sonner Lyset skiænkerj
Broderliaderen •— en Ven*
Selv imellem blinde Skiær,
Jagne frem af Skiæbnens Bblger
knytter Broderbaand med hver
som os giennem Faren folger !
C li o r.
Qver Skiæbnens vrede Bolge
ræk din Uhælds Broder Haand!
at en Aften el skal foles
O
dobbelt skummel for din Aand,
Ei allene Dydens Nbd
Eders omme Hierte ro re!
* selv i Lastens morke Skidd
Det er tungt sin flaan at hore.
C h o r.
Veier Byrder, ikke .Brode i
trbster kierligt, dommer ei!
og en yndig Aftenrode
straale skal om Eders Vei,