163 / 195
— 156 —-
O , see dog Fra din stolte Glæde
engang hen i den skumre Vraa,
hvor Trostesldse eensom græde,
henslængte paa det blotte Straa;
hvor haftrde, tdrre Smuler ere
den sidste Rest af bedre Kaar,
og Kummers Son end qvæles mere
ved Mindet om de svundne Aar.
See den mlskieiidte Ædle sukke
i uforskyldt Elendighed,
mens heldig Voldsmand fræk tor pukke,
at han i den ham styrted' ned;
see ¡Fliden sorgende vansmægte,
berovet sidste Glimt af Haab ;
mens Rige selv, den Bistand nægte',
©g spotte med dens bange Raab.
See Enken, som kun eier Livet,
og blev udskudt fra Skiul og Hiem;
som er med nogne Smaa omgivet
og intet har til sig og dem ;