![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0036.jpg)
Stik Ven paa dit Bæger, og sid ei saa tyst,
lad Viinguden vække til Glæde dit Bryst ;
saa unge i Morgen vi ei komme sammen,
og Skade J vi maa dog engang sige Amen.
thi lader os drikke hver Draabe vi har;
gid daglig, gid daglig, gid,daglig saa var!
F r a n k e n a m
18
.
Mel- D e t skummende Bæger begynde
sin
Gang-
Alting, siger Salomon, haver sin Tid ;
Tid er der til Daarskab, Tid er der til Vid,
Tid er der til Latter, Tid er der til Graad,
En Regel* som bliver saa tit overtraad;
men drikke, men drikke, er Fordre du jour,
hvad en'ten vor Skiæbne er blid eller suur.
Naar Dagen i Arbeid’ og Moie svandt hen,
da er det jo billigt, man drikker paa den;
og seer man den kommende Morgejl fremgrye,
da trænge vi Stakler til Styrk'e paa ny.
At drikke og drikke, de Vise har meent,
var aldrig for tidligt, og aldrig for seent.