93 / 195
- 8 6 —
Og fader Du Uslingen, som kun skryder,
til Formand sat, som med Stolthed byder,
saa tie! buk atter I
liold Munden J buk atter J
og tie |
Kun Graven sendser, min kiere Ven,
ei Buk J
og hisset kiender og Dommeren
ei Buk!
Men til Du ligger i Graven rolig,
Og Frihed finder i Aanders Bolig,
til da buk stedse!
hold Munden! buk stedse!
og tie!
A b r a h a m s o n .
.
5o.
M el• D e t skummende Bæger begynde sin Gang.
L a d Mennesker dræbes, og Pliger forgaae!
Tyranner og Bonzer jo styre det saa ;
de Daarer maa tro paa en underlig Gud,
jeg lyder Naturens velgiorende Bud ;
til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
den frydlose Dag er for evig fortabt.