94 / 195
Sku Rosen, der smiler saa skidn For di»
Fod ;
tiig, skabtes den saa, for at vædes med Blod?
0, kiaemp dig dog frem gien'nem Overtroes Nat,
og renere Tanker om Skaberen fat*
Til Eriigheds Glæder blev Mennesket skabt,
den frydlose Dag er for evig fortabt.
tier sidder jeg smilende, oprdmt og fro,
og nyder hvad Lykken mig undte i RoeJ
for Laurbær jeg fletter af Efeu min Krands,
og træder med venlige Skidnne i Dands.
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
den frydlose Dag er for evig fortabt.
Ustandset gaaer Timernes Vise jo rundt,
et Oieblik myrdes ved hvert et Sekund;
og mangen en Fryd er et Oiebliks Sag,
forsom da ei den og et vennehuldt Lag!
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
den frydlose Dag er for evig fortabt.