202
alt ny ttig t og godt fra alle Sider og sæ tte det i Væ rk til
fælles F rem gang og til Fæ d relandets T arv og Æ re! N aar
H aandvæ rke t afhænger a f den enkeltes personlige Arbejde,
tager In d u strien M askinerne til Hjælp og frem stiller i Mang
foldighed de samm e Genstande, som da ogsaa ved deres
P risb illighed k an komm e i de manges Besiddelse til Nytte
og P ryd for de tu sinde Hjem . P aa sin første store Rejse
havde h an u d d an n e t sig i H a a n d væ rk , de to følgende i
1835 og 1837 va r viet til In d u stri: F a b rik k e rn e med deres
store indelukkede A rbejdsrum , der ku nd e gemme saa m ange
Hemm eligheder, som det netop galdt at finde ud , for at de
ku nd e ny ttes hjemm e.
P aa sine Rejser havde h a n søgt
K unsten som aandelig Næ ring, aftegnet Vaser og alle Slags
K unstvæ rker som en Lise fra a lt det m ekan iske. Men det er,
ligesom h a n nu snarere skyer, hv ad h a n paa sin første Rejse
næ r havde b ræ n d t sig paa. Han
vil
være en H aanden s Ar
bejder, k u n ikke spæ rret inde i et snæ vert Fag eller læ nk e
bund et til gam le A rbejdsm aader og Væ rktøjer.
Den vilde
Jag t, h an paa sin sidste Rejse havde ho ld t p aa de pressede
og lakerede B akker, bragte næppe h am selv større F o rd el;
som en ægte Jæger, for at blive i Billedet, spurgte h a n
m ind re om, hvem der fik Byttet — h an skæ nkede siden de
der indkøb te Sager til Indu strifo ren ingen — end om h an
ram te Maalet. Men heller ikke Jag ten vilde h a n forbeholde
sig selv; hv er en frem adstræbende flink L and sm an d vilde
h an gerne have m ed til a t nyde dens frie Lykke.
En p rak tisk Idé ku nd e ikke blive gamm el hos denne
energiladede Mand, inden h a n m aatte søge at faa den v irk e
liggjort. Og V ilkaarene derfor var ju s t tilstede. Vi h a r h ø rt
om de F rem sk rid t, der va r gjort imod en bedre Uddannelse
af Læ rlingene. Men baade Svende og Mestre fik samm en
med and re Medborgere Gavn af de Forelæ sninger, som m ed
Støtte af Reiersens F on d v a r begyndt allerede for en Snes
Aar siden bl. a. af H. G. Ø rsted og siden 1823 fo rtsat i det
af denne stiftede »Selskab til N aturlæ rens Udbredelse«, der
efter sit P rogram netop skulde udbrede »K undskab i den
eksperim en tale N atu rv iden sk ab , isæ r anv end t paa de bo rger
lige Erhvervsgrene« bl. a. ved »at skaffe E fterretn ing om ,