![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
366
K irke i K ristian ia gjorde h an Udkast til Varm evæ rker. I denne
sidste var der altsaa et andet, som m an ikke var fornøjet med.
Herom skriver han til K irkeinspektionen 16. Ju li 1868 fra
C ln istianssand :
»1) I en Kirke som denne, hvor de lukkede Stole udgøre et saa
betyd eligt Terrain, vil et nok saa godt Varm e-Princip, som anvendes
i Gangene, væ re unyttig, da Varmen vil danne en Colonne fra Gan
gen op im od Loftet og Luften først synke ned, naar den er af
kølet paa Murene; der vil da frembringes Træk i Stolene for at
komm e ud i Midten, hvor Luften er fortvndet. — 2) Hvis man med
Varm eluft eller tykke Vand- eller D amprør vil fordele Varmen inde
i de store Stolepartier, vil Varmen paa v isse Steder blive for stærk
og mangle paa andre. — E fter ovenstaaende troer jeg, at m it Patent-
System er det m est hen sigtsmæ ssige for Kirker med mange lukkede
Stole, idet jeg anvender 1
"
å
2"
[Tomme] Rør under en Fodskam
mel, over h ele Kirken, ja selv paa Gallerierne, sam t tykkere Rør
paa begge Sider af Gangen. — Opvarmningen sker ved et af mig
konstrueret Varmeapparat, som i en ualm ind elig kort Tid forsyner
alle Rørene med overhedet Damp, med ikkun 20 å 28 Tommers
Vandsøjles Tryk, som ikke kan forøges. Der vil næppe behøve at
fyres 2 T im er før Gudstjenesten, og vil næppe medgaa m ere end 2
Td. Cokes, sam t at der ingen Skade kan ske Apparatet ved Frost.«
Dalhotfs næste Brev af 15. August 1868 fører os til
Aarhus,
hvor nu Opvarm ningen af D om kirken , D anm ark s højeste og
længste K irkerum , opho ldt h am i adskilligé Maaneder.
»Min kæ re lille Thilde!
Tak for Dit kæ re Brev, det gjorde ret saa godt, især fordi
Du sender m ig m ine Smaapiger [B illede]; jeg h a r ikke været
oplagt til at skrive, th i skønt ikke syg h a r jeg dog i 8 Dage be
fundet mig saa ilde, at jeg duede til in tet; for 8 Dage siden op
holdt jeg m ig lidt vel længe nede i en Gravhvæ lving, hvor jeg
fik ondt, som siden ikke ganske h a r fo rlad t mig. — (Jeg maa
have fat i B lyantet, ellers gaar det ikke). Bed P [eter] og J., at
jeg ret snart faar Kobberskabelonerne tilsendt, tillige med den
galvaniserede Fo rvarm e r, og hed dem sende mig saa mange
R isskaller, som der kan anvendes som Em ballage; vi skulle
bruge dem til at pakke om alle de Rør, som ligge i Jorden . Jeg
h a r endnu det Haab, at vi skulle ku nn e begynde ordenlig at