65 / 242
256
Enkelte Træer, Levninger fra en gammel Have, stod endnu
i den store Baggaard, indtil de maatte vige bl. a. for den store
Metalsav, der skulde skære de leverede Kanoner i mere handle-
lige Stykker.
Ved at læse disse gamle Beskrivelser, gribes den, der har
færdedes i og imellem alle disse Rum og deres Indhold, af det
minderige Indtryk: hvilken herlig Legeplads havde vi ikke! ud
strakte Gaarde til at kaste Boldt og løbe med Trillebaand, lege
Tagfat, »Rulle-Lærred«, og hvad det altsammen hed; Mellem
porten til Leg i Regnvejr; Vogne, Trillebøre, Stiger og Planker
til at krybe op i eller vippe paa; men navnlig disse flade, »ler
lagte« Tage, som man med lidt Behændighed og Mod kunde
stige op paa ved at bruge Dørgrebet og saa Overkanten af en
aabnet Dør som Trin, og hvorfra man atter øvede sig i at kravle
op ad de rigtige Tegltage, til man kunde sidde højt paa Møn
ningen eller en Murkant og titte ind i andre Gaarde, hvis For
side gik ud til Adelgade, Dronningens Tværgade og Kronprin
sessegade, medens forskrækkede gamle Jomfruer truede ad os
for at faa os ned fra de formentlig farefulde Højder — det saa
vel nok værre ud, end det var! Men ogsaa inde: hvilke Gemme
steder i en »Skjul« eller maaske i en enlig romantisk Færd gen
nem Luger og Huller og mørke Gange over og under eller bag
ved de egenlige Rum.
Men alt dette var jo ikke købt og indrettet til Leg, men til
at frembringe Nyttegenstande og Kunstværker. Og dog kunde
ogsaa disse bruges til Leg — helt op til den kongelige Ligkiste.
Den, der skriver dette, mindes sig selv som lille Purk puttet
ned i Herkules’ ene Laar; det værste var, at »Busserunnen«
(Forklædet) fik en slem Rift: han var ikke saa glat indvendig
som udvendig. De ældre Søskende havde dog mere at fortælle
fra Statue-Perioden. Smaa Gryder har ogsaa Øren. Anna, den
ældste, har siddet paa Rund-Sofaen i Thorvaldsens Dagligstue
paa Charlottenborg, hvor hendes Fader gik med den store,
milde, dejlige Mand op og ned i Samtale, medens hun delte sin
Opmærksomhed mellem dem og Træerne ude i Botanisk Have,
hvortil hans Lejlighed førte ud; nu ligger Mønten der. Men W il
helm, den ældste, Faderen overlevende, af Sønnerne, havde mest
at fortælle: saadanne Drenge, sagde jo Thorvaldsen
0111
de to i