81 / 242
272
T horvaldsen, der er bestilt af B ille B rahe til Monumentet over Hans
Madsen og bestem t til at oprejses i Svanninge Kirke, og en over
ordenlig dejlig Figur i Zink, der udstrækker Hænderne, efter en
antik Statuette.
N. P.
Ved Repræsentantmodet 3. Juni 1843 staar der, at Dalhoff
var bortrejst. Man kunde godt unde ham, at det skulde være
en Sommerferietur, hvad dog ikke er rimeligt, dersom ikke et
andet Øjemed var knyttet dertil. Den 13. Juni er han atter til
Stede. Derimod har han den 15. Juli 1844 indsendt skriftligt
Votum, hvori han udtaler sig for, at Red. Wilkens skal ind
købe interessante Genstande fra Udstillingen i Paris, hvor han
nu er. Men hvorfor er Dalhoff ikke selv kommet? syg? 13.
August er han der dog igen. Men med en Mand, der ved den
aarlige Generalforsamlings lovbundne Opregning af, hvor
mange Gange hvert Medlem har givet Møde i Repræsentantskab
og Udvalg, indtager en meget hæderlig Plads, maa en saadan
Fraværelse uden Bortrejse vække Betænkelighed.
Som Dalhoff selv har skrevet, havde Thorvaldsens bratte
Død gjort et dybt Indtryk paa ham. Jo dybere han ejede hans
Fortrolighed, desto større var Savnet; og saaledes som med
denne store, og dog saa beskedne Mand kunde heller næppe
h a n
tale med nogen. Og dernæst: For hans Skyld havde han opgi
vet sit Haandværk, sin egenlige Levevej, og kastet sig ind i
noget, der var nøje knyttet til den nu afdødes Person; hvad
vilde det saa blive til? Det store, her hjemme helt nye Fore
tagende — siden Frederik den Femtes Rytterstøtte, til hvis
Udførelse en Franskmand var blevet indkaldt med umaadelig
Bekostning, var ingen saa mægtig Figur blevet støbt i Dan
mark — voldte jo ogsaa mangfoldige Vanskeligheder og Be
kymringer, da helt nye Arbejdere skulde findes og uddannes
dertil. Meget andet havde han ogsaa, og maatte han, som de
følgende Breve vil vise, have i sit Hoved. Intet Under da, at
dette Hoved fik for meget af det og lod sig mere og mere mærke
med, at det følte det.
Kong Christian viste sig atter som hans trofaste Velynder,
overvandt Pengeh indrin gen ved et Forskud paa de bestilte Ar
bejder paa 400 Rdlr. (Brev 29. Marts 1845, undertegnet A.
Moltke) og fik ham afsted. Kongens Livlæge, Dr.
Ole B a n g ,