79 / 242
270
merkantile* s Formand Danchell havde for trængt sin Forgæn
ger i den rigtige Industriforening. Det var dog en ret kort Tid,
at denne Handelsverdenens særdeles Indflydelse sporedes i For
eningen; den fremkaldte eller fremlljalp nogle Aktieselskaber,
hvoraf ganske vist et saa vigtigt som det sjællandske Jærnbane-
selskab, og en Julebasar, som gentoges flere Aar, men den store
Tanke om en fast Basar og en Laanekasse i Forbindelse dermed
blev aldrig virkeliggjort; og medens »Plandelsudvalget« snart
blev ørkesløst, holdtes Foreningens Liv fornemmelig oppe af
I n d u s t r i u d v a l g e t
og det ved Lovenes Affattelse noget tilsidesatte
F o r e v is n in g s u d v a lg .
Da efter et Tiaars Forløb Lovene atter blev
gjort om, udslettedes ogsaa alle Spor af de særlig handelsivrige
Bestræbelser. Men det var vist en Følge af hin Strid, at Dal-
hoff ved Generalforsamlingen 1841 ikke blev valgt til Repræ
sentant, men kun til Suppleant. Flan trækker sig dog ikke til
bage som en vred Achilles, men kommer stadig i de Komiteer,
hvoraf han fremdeles er Medlem, og deltager som Suppleant i
Repræsentantskabets Møder, bl. a. 21. Febr. 1842 med Andra
gende om, »at der til Stænderforsamlingerne indgives Petition,
at den Eneret, Kunstnerne har til mekanisk Afkopiering af
deres Arbejder, ogsaa maatte udvides til Haandværkere, samt
at den nødvendige Ordning og Kontrol hermed maatte under
lægges Industriforeningen«. Sammen med Jærnstøber Lunde
og Prof. Algreen Ussing som Formand indvalgtes han i en
Komité for denne Sags Behandling, som dog kommer til den
Slutning, at vedkommende Anordning »ikke udelukker Haand
værkere fra at nyde godt af dens Bestemmelser med Hensyn til
de Kunstarbejder, som de frembringe, hvor disse ved mekaniske
Midler lader sig fortiere, naar iøvrigt de Forholdsregler iagtta
ges, der ere foreskrevne for Kunstnernes Eneret i lignende Til
fælde.« Vor Tids »Mønsterbeskyttelser« gaar vel noget videre.
Den Haandværkerskole, hvorom der var talt i Industrifor
eningens tidligste Dage, kom i Stand i 1840 med en Institut
bestyrer F. W. Carlsen til Leder. Dalhoff var fra 1839 i det
forberedende Udvalg og siden i et Tilsynsudvalg. Til den prak
tiske Undervisning, som dér skulde gaa Haand i Haand med
den almindelige Boglærdom, samlede han frivillige Gaver af
Værktøj og Modeller, hvortil han selv skænkede: »3 Huggepiber