88 / 242
279
jeg faar bestandig mere Agtelse for hans overordenlige Due
lighed, men jeg tvivler om, at mit Hoved bliver rigtig godt før
end til Vinter, naar Vandet bliver koldere. Jeg er nu saa vant
til Vandet, at jeg længes efter ethvert Bad, men jeg maa endnu
ikke bruge nogen af de stærke Kure1). — Hils Bissen, at jeg
nu endelig har faaet Lys i Sagen om Busten i Breslau. Den
ene Buste er sendt til Würden i Stettin, og Manden har lovet
med det første at komme hertil med nogle andre. Doktor Rud-
nik, til hvem Bissen havde anbetroet Omsorg for Busten, er
her bekendt for en stor Spidsbub. Han har her laant Penge
af alle dem, han har kunnet, blandt andet flere Hundrede Gül
den af Priesznitz, og er løbet sin Vej, uden at det har været
muligt at opspore ham. Da man her var enig i den Mening,
at Busten var forulykket i Breslau, har jeg paa fleres Ønske
begyndt at restaurere paa en anden, som Bissen først havde
modelleret, men som var saa fuld af Blaser; men nu behøves
dette ikke mere. De herværende Danske ønskede gerne Priesz-
nitz’s Buste udført i Bronce, hvis Bissen ikke har noget der
imod. Vort Ophold her er nu blevet meget behageligere, siden
vi har faaet danske Damer hertil; vi ere nu ialt 11 Danske her,
hvoriblandt 5 Damer. Vi spiser sammen ved eet Bord tre Gange
om Dagen, og især jeg gaar ofte og spaserer med dem; ja hvis
ikke lumpne Mennesker havde sagt, at jeg hjemme var gift,
vilde jeg gøre mine Hoser grønne for Frk. Vaimut, som er den
Dame, der havde averteret i Avisen om Selskab; thi det er en
rar lille Pige, og som trænger mest til Beskyttelse; og da jeg
er den ældste her og gift, tyer hun helst til mig. — Her er nu
meget varmt, og Rugen er et Par Alen høj; Bøgetræerne ere
alt otte Dage grønne paa det højeste Sted af det Bjerg, som vi
boer paa. Man falbyder Jordbær, men som ere voksede i Da
lene; paa Bjergene ere en utrolig Mængde Jordbær, men som
endnu ikke ere modne. Mine Damer har lovet at plukke saa
mange til mig, naar de bliver modne; i Dag eller i Morgen maa
den sidste Sne svinde paa de nærliggende høje Bjerge. — Lev
nu ret inderligt vel, Du kære Kone, og gør alt for Dit Helbred
og et muntert Sind. Jeg glæder mig saa inderligt til at komme
Altsaa den oven beskrevne hørte til de m ildere Kure!