94 / 242
285
middag, er frie, ikke finder sig vel. En Del Damer og et Par
Herrer og jeg har nu to Søndage samlet os i et Værelse og holdt
Gudstjeneste i al Stilhed, og en luthersk Præst fra Ungarn, som
ogsaa bruger Kuren, har holdt en smuk Tale. For nogle Aar
siden har man haft noget lignende, men som blev forbudt ved
Politiet. Ellers holder jeg min Gudstjeneste paa mine ensomme
Vandringer paa Bjergene, og jeg befinder mig i det hele saa
lykkelig og vel, som jeg sjælden har været det. Gid Du, kære
Kone, og alle mine kære Børn og Tante maatte være lige saa
lykkelige. Hils alle og elsk Din Dig tro og hengivne Mand
J. Dalhoff.«
Den glade Følelse af den tilbagevendende Sundhed lader
ham ikke glemme de kære derhjemme eller Arbejderne; han
følger deres Bekymringer, især Hustruens, der maatte overtage
hans Omsorg for dem alle, og han ønsker dem samme Lykke,
med den samme dybe Grund i Guds Kærlighed, som han gen
fandt baade i det hellige Ord og i Naturens Helligdomme. Han
kunde ret have ondt af de stakkels defekte Mennesker, hos
hvem denne Sans enten synes at mangle eller er bleven sløvet.
Det tilsvarende Brev fra Hustruen er begyndt tidligere, men
endt senere:
»1. Juli. Kæreste Mand! Jeg vil nu ret af Hjertet ønske, at
Du tør blive Din Bestemmelse tro, snart at sige Gråfenberg
Farvel og da for Alvor tænke paa Din Tilbagerejse efter et
lidet Ophold i Wien. Bissen siger rigtignok her, at Du først
tager en Tur til Paris, men det maa jo være en Misforstaaelse.
Alt har her i nogle Dage været i bevæget Liv i Anledning af
de svenske og norske Studenters Nærværelse. I Onsdags var
der foranstaltet en Skovtur, hvor 2000 Mennesker spiste under
Telt ude ved Eremitagen. For dog ogsaa at se lidt til Stadsen
gik jeg i Fredags med Børnene til Frederiksberg, hvor vi hørte
dem synge mange smukke Sange ved Fasangaarden, som er
Øhlenschlægers Bolig; han takkede dem derpaa med en kort
Tale, hvorpaa de drog gennem Søndermarken til Tivoli, hvor
der var foranstaltet en stor Fest, med Aftenspisning, Vauxhal
og Fyrværkeri.