Previous Page  95 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 242 Next Page
Page Background

286

Drewsen har flere Gange anmodet mig om med et Par af

Børnene at besøge hans Forældre, men jeg har altid slaaet det

hen i Spøg, indtil hans Søster nu for et Par Dage siden kom

og bad mig ret meget dog at gøre Alvor deraf; Anna, som skal

med og ved sin Flid vistnok fortjener en lille Opmuntring, har

nu ogsaa plaget mig saa meget, og da jeg antager, at Du vist­

nok ikke vil have noget derimod, saa har jeg bestemt, hvis

ingen Forhindringer indtraf, da at tage derud paa Løverdag og

blive der til Onsdag. Jeg vilde rigtignok hellere have opsat

det, til Du var kommet hjem, men det trækker for langt ud;

til den Tid vil jeg ikke turde paatage mig saa lang en Tur.

Her var i Dag en Provst Smidt fra Møen, som til en ny Kirke,

han paa kongelig Regning faar bygget, ønsker at faa Din Alter­

tavle, som Du har købt af Baronessen, i Terracotta x) ; han har

taget Maal af Højden og Bredden. Naar vi nu kun vidste, hvor

højt vi skulde sætte Prisen; han haabede ogsaa at faa Scave-

nius til at anskaffe een til sin Kirke.

4. Juli. Alt staar her saa temmelig ved det gamle; dog maa

jeg beklage, at Henrichsen har ligget syg i fire Dage af en stærk

Forkølelse, saa at det rigtignok har været lidt stille paa Værk­

stedet; i Morgen haaber jeg, at han kommer igen. Kretz var

her i Gaar og fortalte, at han havde støbt og afsendt de fire

Basreliefs til Hamborg2) . Thomsen er vel endnu hos ham,

men han har ikke stadigt Arbejde for ham; han giver ham

5 Mk. om Dagen, naar der er noget at bestille; forresten maa

han saa selv se til at fortjene noget. Han gaar nok nede hos

Bissen og modellerer smaa Figurer, men Kretz mente, at der­

som Du vilde tage ham igen, maatte han være meget tilfreds

dermed. Du veed da, at vi har faaet Formen af den ene Hest

til Triumfvognen, og de tre andre skulde nu ogsaa snart være

færdige.

5. Juli. I dette Øjeblik tager Anna, Peter, Mathilde og jeg

til Frederiksborg; Børnene springer højt op af Glæde, og jeg

er ogsaa ret tilfreds med, at jeg bestemte mig dertil; det kan

*) Kristus i Emmaus; vistnok til Kirken paa Nyord, den lille 0 nord

for Møen.

2) Se Side 233.