Previous Page  101 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 242 Next Page
Page Background

292

lagt ned i Gengivelsen i Metal. Skønt de var dannede til at staa

i Niche, var Bagsiden ikke mindre vel udført end Forsiden.

Som vi har set af Brevene, var foruden disse kolossale Sta­

tuer ogsaa Triumfvognen med Sejrsgudinden (Victoria), som

Kongen lod opsætte paa Thorvaldsens Museum, under Ar­

bejde. Bissen gjorde Modellerne, delvis efter Thorvaldsens

Skitser, i sit store Atelier paa Materialgaarden ved Frede­

rik sholm s Kanal, hvorfra, som vi hørte, en af Hestene i Gibs

var ført til Adelgade, men skulde bringes tilbage til Bissen for

nærmere at gaas igennem. Værre var det dog, da de støbte,

vægtige Metalheste skulde køres fra Adelgade til Frederiks-

holnis Kanal, for derfra at bringes til det endelige Bestemmel­

sessted paa det høje Tag ligeoverfor. En saadan Flytning gik

til ligesom i Faraos Dage: paa en ganske lav Bustvogn stod

Hesten oprejst, spændt med Tovværk, medens der forud gik

en hel Mængde Arbejdere, som trak den i Reb. Der galdt det

altsaa om, at de fulgte Kommando. Men ved Drejningen i Bis­

sens Port trækker nogle for stærkt, saa at Hesten vakler. Me­

ster springer til og vil stoppe den i Faldet, men opnaar kun

derved at faa sin højre Fod knust under dens Hoved.

»Flyveposten« fortalte, at han var bleven bragt til Frede­

riks Hospital og død. Kongen sendte, da han ved Middagstaflet

hørte derom, en Lakaj for at høre Sandheden, som dog ikke

var nær saa slem. Men et langt Sygeleje blev det jo, inden det

brudte kunde heles og det knuste komme i Lave. Ikke bedre

blev det jo ved, at han allerede paa St. Annæ Plads, nylig op-

staaet efter en Sygdom, havde faaet sin venstre Fod frygtelig

skoldet eller brændt — hvad man vel skal sige, naar det ikke

var kogende Vand, men sydende Zink, han fik fyldt Støvlen

med. Diglen sprang, da dens Indhold skulde heldes op i For­

men, og han havde netop den ene Fod derunder. Hans gode

Konstitution, hans sunde, ædruelige Levemaade lod ham over­

vinde baade det ene og det andet — mindst een Gang endnu

har han, en halv Snes Aar senere, faaet en Finger knust i en

Presse — , men der var jo Spor deraf, som kunde melde sig

med Smerter ved Vejrforandringer eller ved Ildebefindende.

Ikke længe efter at Dalhoff atter var kommet paa Fode, fik

han følgende Indbydelse: