292
lagt ned i Gengivelsen i Metal. Skønt de var dannede til at staa
i Niche, var Bagsiden ikke mindre vel udført end Forsiden.
Som vi har set af Brevene, var foruden disse kolossale Sta
tuer ogsaa Triumfvognen med Sejrsgudinden (Victoria), som
Kongen lod opsætte paa Thorvaldsens Museum, under Ar
bejde. Bissen gjorde Modellerne, delvis efter Thorvaldsens
Skitser, i sit store Atelier paa Materialgaarden ved Frede
rik sholm s Kanal, hvorfra, som vi hørte, en af Hestene i Gibs
var ført til Adelgade, men skulde bringes tilbage til Bissen for
nærmere at gaas igennem. Værre var det dog, da de støbte,
vægtige Metalheste skulde køres fra Adelgade til Frederiks-
holnis Kanal, for derfra at bringes til det endelige Bestemmel
sessted paa det høje Tag ligeoverfor. En saadan Flytning gik
til ligesom i Faraos Dage: paa en ganske lav Bustvogn stod
Hesten oprejst, spændt med Tovværk, medens der forud gik
en hel Mængde Arbejdere, som trak den i Reb. Der galdt det
altsaa om, at de fulgte Kommando. Men ved Drejningen i Bis
sens Port trækker nogle for stærkt, saa at Hesten vakler. Me
ster springer til og vil stoppe den i Faldet, men opnaar kun
derved at faa sin højre Fod knust under dens Hoved.
»Flyveposten« fortalte, at han var bleven bragt til Frede
riks Hospital og død. Kongen sendte, da han ved Middagstaflet
hørte derom, en Lakaj for at høre Sandheden, som dog ikke
var nær saa slem. Men et langt Sygeleje blev det jo, inden det
brudte kunde heles og det knuste komme i Lave. Ikke bedre
blev det jo ved, at han allerede paa St. Annæ Plads, nylig op-
staaet efter en Sygdom, havde faaet sin venstre Fod frygtelig
skoldet eller brændt — hvad man vel skal sige, naar det ikke
var kogende Vand, men sydende Zink, han fik fyldt Støvlen
med. Diglen sprang, da dens Indhold skulde heldes op i For
men, og han havde netop den ene Fod derunder. Hans gode
Konstitution, hans sunde, ædruelige Levemaade lod ham over
vinde baade det ene og det andet — mindst een Gang endnu
har han, en halv Snes Aar senere, faaet en Finger knust i en
Presse — , men der var jo Spor deraf, som kunde melde sig
med Smerter ved Vejrforandringer eller ved Ildebefindende.
Ikke længe efter at Dalhoff atter var kommet paa Fode, fik
han følgende Indbydelse: