103 / 242
294
der alting meget hemmeligt. Karmarsch 1) kender alt, men tor
intet sige os, da en Mand søger Patent derpaa; kuns har han
erklæret Tingen særdeles vigtig, og at det bringer betydelig
Fordel, hvorved vi naturligvis ere bievne dobbelt nysgerrige. —
Justitsraad Freund 2) i Altona lader Drewsen hilse, at han skal
være ham velkommen, hvis han kommer den Vej, og at han
selv ønsker at tale med ham om Galvanoplastikken. — Det er
mig endnu umuligt at bestemme, hvor snart jeg kan komme
til Bryssel eller Paris, men jeg haaber ret snart at kunne skrive
igen. Hils alle, men især mine kære Børn, at her saavel som
hjemme er min kæreste Tanke, at de alle maa blive gode kær
lige Børn, saa at de alle maa blive ret lykkelige. Lad alle Mand
skrive hver et Par Ord, om ikke før, saa til Paris, og vær over
bevist om min inderlige Kærlighed.
Din stedse elskende
J. Dalhoff.«
Det andet Brev — flere findes ikke fra denne Rejse — er
dateret
Wasseralfingen d. 26 Maj 1847.
»Kæreste Kone! Kære Børn!
Endelig kan jeg dog faa en Aften til overs til at skrive et
Par Ord; thi vi jager bestandigt afsted, saa jeg har ondt ved
at holde det ud. Efter at vi i Westphalen var heldige nok til
at faa adskillige Glashytter at se, som dreves ved Gas, tog vi
til Køln, hvor vi besøgte mine gamle Venner, der har det v e l3).
Vi skulde nu til Kampmann 4) for at faa at vide, hvor Wasser-
*) Karmarsch, berømt technologisk Professor i Hannover.
2) Kgl. Møntmester J. F. var Broder til Billedhugger H. E. F. og Fader
til »unge« G. Chr. Fr., Farbroderens Elev og Hjælper.
3) Johann Primavesi havde, efter hvad en Sønnesøn Dr. P. meddeler,
lært Guldsmedkunst i Kom, hvortil han 3 Gange vandrede fra sin Fødeby
Køln; en høj, smuk, godhjertet Mand, der vandt Venner alle Vegne. Blandt
disse var D., hvem han vist har truffet i Kom, og som siden paa sine Rej
ser, der jo ofte maatte berøre Køln, tog ind til ham som en hjertelig vel
kommen Gæst.
4) Kampmann kunde synes at have en ledende Stilling i Marienberg;
maaske har de været sammen paa Gråfenberg.