298
Ogsaa dette Dødsfald, der gik ham saa nær til Hjerte og
maatte gribe saa dybt ind i hans Liv, kunde Dalhoff ud fra
sit eget maadeholdne Levned ikke lade være at henføre til den
Omstændighed, der ligger saa nær for de høje. Stillinger. Han
vidste, at Kong Christian, der gerne arbejdede langt ud paa
Natten, altid havde en stegt Kapun eller andet staaende, hvoraf
han skar sig et Stykke, naar han følte sig sulten eller træt.
Det Forsvar for Christian den Ottende som Konge, der siden
blev ført af A. D. Jørgensen, havde længst fundet Plads hos
Dalhoff, der kendte hans gode Tanker, selv hvor de ikke fik
noget heldigt Udfald. Og han havde jo siden sin første Ung
dom hos ham fundet baade Forstand paa og Forstaaelse for,
hvad der var den kunstbegavede Haandværkers Id og Maal.
Frederik VII havde helt andre Interesser, og den, der havde
haft Lejlighed til paa nærmere Hold at se hans holdningsløse
Færd, lod sig ikke saa let som vi yngre imponere af den virke
lig kongelige Værdighed, han i visse Øjeblikke kunde vise. Dal
hoff holdt længe »Fædrelandet« og var mød Industriforeningen
væsenligt liberal og navnlig Modstander af Lavsvæsenet, men
han saa helst Maadehold i alle Overgange.
Efter Bestilling ved Etatsraad Koch smykkede han ogsaa
denne Gang den kongelige Kiste og kunde allerede den 29.
Februar fremlægge Regning paa 479 Rbd. for 3 med Indskrifter
graverede Sølvplader paa La åget, 2391 Rbd. for Bronceprydel
ser paa Laag og Kiste og 119 for Tin- og Bly-Ornamenter paa
Katafalken, tilsammen næsten 6000 Kr.
For de 4 store Figurer til Christiansborg var den samlede
Regning 32,000 Rdl., hvoraf dog henved 8000 var leveret ham
i Kanonmetal og Kobber.
Skønt Fuldendelsen af disse Figurer for en Del falder ind
under Frederik den 7des Regering, maa dog hele denne Virk
somhed regnes for afsluttet med Christian den 8des, under
hvilken der var lovet ham, at han ikke skulde savne Bestil
linger; men som disse hører op, og han maa lægge hele sin
Kraft ind i andre Opgaver og Indtægtskilder, begynder her det
næste Afsnit af hans Liv.