111 / 242
302
Jærnet, idet navnlig de b løde Aarer bortædes, og de haardere gen
tagende trykkes glatte. De Gjenstande, som udsæ ttes gentagende for
denne Operation, blive derved mere skikkede til Presning end al-,
m indeligt Jærn. Presningen sker ved Hjælp af en Knæpresse, paa
hvis Forfæ rdigelse Hr. D. nu [28/9 1849] har faaet 10 Aars Patent, i
hvilken Genstandene presses paa een Gang paa begge Sider«. Stemp
lerne lider i denne P resse m indre, om end Trykket er stærkere end
ved de største Skruepresser, fordi Trykket foregaar roligt uden al
Rystning. Det er m est B øssem agerarbejde — [Visererne] — der h id
til er pressede derpaa; men Nøgler vil der faa den Fordel, straks
at væ re blanke og af bedste norsk Jærn følgelig langt stærkere end
dem, der produceres af det skøre engelske Jærn.«
Det rnaa være den samme Presse, som Opfinderen kaldte
»Bulbideren«, hvad ogsaa passede godt nok med dens aabnede
Gab, der knasede Jæ rn , som Kerberos Kager.
I Vinteren 1850—51 er der »fra H ofguldsm ed Dalhoffs E tab lisse
m ent til forskellig Tid udstillet: P røver af pressede Staalarbejder,
fortinnede Kogekar sam t Knive og Galler, der fortjener Opmæ rksom
hed som Handelsvarer. T illige frem viste han den af ham k on stru
erede Stand-Brødkniv med bevægelige Linealer, om hvis H ensigts
mæ ssighed og P risbillighed Foreningens Industriudvalg h ar udtalt
en fordelagtig Dom«. Paa den har han faaet Patent den 25. August
1851; »Linealerne« er til at stille efter den ønsked e T ykkelse af
Brødet, som Kniven skærer ved en fremadgaaende Bevægelse, der
fordrer m indre Kraft.
Vigtigst b land t det foreviste var dog
de fortinnede Kogekar
af ikke for tyndt Jæ rn — de sved ikke Maden saa let som de
tynde B likvarer — og udvendigt malede m ed en rødb ru n Farve,
der m indede om Kobberkarrene, som de ved deres Billighed
delvis kom til at fortrænge. Her kom det ud, hvad
Bakkerne
pegede paa: det daglige Livs Brug i Køkken og Stue, p a a Arnen
og p a a Bordet, tarveligt men solidt og net i Forbold til Tingenes
Stof og Bestemmelse.
— E t betydningsfuld t Vidnesbyrd fik hans V irksomhed af
et Udvalg, der paa han s skriftlige Ønske nedsattes ved R epræ
sentantm ødet 11. Febr. 1851 og bestod af B aumgarten og W in-
strup , Ju stitsra ad Ehlers, Isenkr. Møller og In strum en tm ager
C. Nyrop, idet det ud talte sig »meget fordelagtigt om In d re tn in
gen af de Maskiner og den Fremgangsm aade, som h an a n