![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
308
Udstillingerne i 1834 og 36 blev under Industrifo ren ingens
F ø re rsk ab fo rtsat i 1840 og 1844 og sikulde være ho ld t i 48,
m en blev fø rst nu i 1852. Med ko rt Varsel kom alt i Stand.
P aa godt en Maaned fik Hetsch baade en Tegning gjort og Byg
ningen op fø rt af lejede B rædder, som ikke m aatte ødelægges for
and re Fo rm aal. P a a Christansborg Slots R idebane fik den
Plads, og med sine tarvelige, m en k lare Form er, om smæ ldet af
m ange Flag, tog den sig godt ud i de skønne Omgivelser. Næsten
100,000 besøgte den, og Udstillernes og de udstillede Genstandes
Tal var ogsaa flere Gange saa stort, som m an nogensinde havde
kend t; k u n Overskud gav den
ikke.
Dalhoff var baiade Kom ite
medlem , Meddommer og Udstiller. I Beskrivelsen over Afde
lingen »Tøj- og Knivsmedearbejder«, hvori Naylor var Bedøm
melsesudvalgets F o rm and [og Beretningens F o rfatter], h a r D.
faaet 2 Sider af 5. F ø rst P aten t-S tandb rødkn iven i to Skikkel
ser. Dernæst:
»Bordknive og Gafler, Barberknive, Penneknive, Sakse o. desl.«.
Den særegne Fremgangsmaade, D. bruger, er følgende: For at und-
gaa Smedning og især Paasvejsning, hvorved Staalet ofte lider, gør
han det h ele af Jærn. Paa Valsen har han indgravet H ulheder i
Form af en Kniv eller Gaffel. En lang og glødende Jærnstang, som
under Valsernes meget hurtige Omdrejning og m eget stærke Tryk
passerer m ellem disse, erholder derved de respektive ovenstaaende
Former, i een sam let Længde og paa en m eget hurtigere Maade,
end Smedning tillader; dog er de efter Valsningen ikke i fuld fær
dig T ilstand, men behøver endnu at eftergaaes noget med Hamm e
ren. De udvalsede Sager føres nu sam lede i en Ovn, [converting
furnace er h er tilføjet, for at man ikke skal væ re i T vivl om, h vo r
fra dette er lært], hvor de i Løbet af nogle Dage uafbrudt hold es i
en vis Varmegrad og ved T ilsæ tning af ku lholdige Stoffer under
kastes de samm e Forvandlinger, som Jærnet ellers undergaar for at
blive til Staal. Med andre Ord, det er nu Staalknive, saa vel Ange-
len som Bladet, og m odtager forinden Hærdningen kun den sidste
Af ham ring i glødende T ilstand. E fter flere U ndersøgelser ved Sm ed
ning og Hærdning af disse B lade befandtes Staalet at væ re af sær
deles haard Natur, som vistnok ikke tabes ved de P rocesser, der
endnu er tilbage for at gøre dem til færdige Knive. Skulde noget
befrygtes, maatte det nærm est være, at de kunde b live for haarde,
en Fejl, der dog hidtil sjæ lden har væ ret bemærket. Dernæ st har
D. inventeret et Apparat, som paa een Gang, ved et meget svært
Tryk, ikke alene giver Brystet den s}rnlige færdige Form , men til