123 / 242
314
udgaaet fra han s »Etablissement« i en Masse af Tusinder, alt
efter som m an var heldig nok til a t faa dem ved den offenlige
L icitation til dog en nogenlunde ordenlig P ris: baad e store og
sm aa In fa n te rik n ap p e r og H u sarkn apper, dels dem , der var
halv runde og kun til Stads, dels dem, der var h elrund e til at
knappe; men ogsaa M essingknapper til Artilleriet, støbte i Sand,
m edens de and re støbtes i polerede S taalform er, et halvt Dusin
hver Gang. Der var m ange A rbejder m ed at b ræ kke dem af
Knolden, glatte Ø skener og rund e re K anter, som kund e gøres
af sm aa Fingre, og dette Arbejde gjorde ogsaa m angen Gang
hans Børn i deres F ritim er — der vankede en ret god Akkord;
m en at tælle og træ kke paa Snore, 1 Gros p a a hver, var u d
trykkelig forbeholdt *dem og skete i Reglen p a a det store, runde
Spisebord, hvor ogsaa Gæster kund e faa Lov til a t tage fat, naar
m an blot kunde stole paa, at der kom nø jag tig t 144 paa hver
Snor. Men n a a r saa Faderen stod og kiggede lidt p a a deres Flid
m ed de sølvskinnende Knapper, da tæ nk te m an ikke paa, at
hvert af de Haandgreb, der havde b rag t dem saa vidt, havde
krævet en Opfindelse af ham , m aaske med desto stø rre Hoved
b rud , jo glattere det nu gik.
Man m aa dog ikke tæ nke sig den flittige Mand blot som
en ustandselig A rbejdsm askine eller han s H jem som kuet og
trykket. Til T rods for Sorgerne, som stundom kunde være store
nok, m aa det sikkert siges, at det var lykkelige T ider i Adelgade
272, Stuen til Gaden og i Sidehuset. »Salen« var rigtignok Dag
lig-, Spise- og Læsestue tillige, og n a a r F ade r sov sin halve Time
til Middag paa Sofaen — h an var oppe saa tidligt, at h an kunde
løbe Volden ru n d t og d rikke sine adskillige Glas Vand af Pos
ten ved Gothersgade og saa endda lukk e Væ rkstedet op Kl. 6 —
m aa tte der være Ro; og studerede h a n selv Avisen — oftest lod
h a n vel den yngste Søn læse den højt, en god, om ju st ikke altid
morsom Øvelse — og nogen snakkede for hø jt, kunde h an be
gynde at mum le dens Indhold h alvhø jt med lukk et Mund,
hvad snart havde samm e V irkning som et: Silentium! der dog
ogsaa kom de lektielæsende Børn tilgode, som m aatte dele den
eneste Belysning af 1— 2 Tællelys paa det 3 Alen brede Bord.
Men var der nogen Lejlighed dertil, kunde han , der var Sjælen
i Industriforeningens fornøjelige Søndagsmøder, godt lide m un
ter Leg og uskyldigt Spil i sit eget Hus og tog gerne selv Del