![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
320
jeg i Gaar Middag ankom . Jeg var i Gaar lidt inde i Udstillin
gen, m en h a r ellers endnu intet ud rettet. Rejsen var mig lidt
dy rere, end den skulde, da den h a r kostet om tren t 80 Rd.;
men jeg h a r lejet et Værelse i 14 Dage, hvor jeg for Logi og
F roko st skal betale 32 F rancs i alt, hvilket er meget billigt.
Og nu, m in kæ re Anna, m aa jeg sige Dig, at skønt mine
Sorger vistnok følger mig overalt, er jeg dog især glad ved T a n
ken om, at Du som stedse vil bestræbe Dig for at gøre Dine
Søskende H jemm et saa behageligt som muligt, da Du m aa være
overbevist om, at Du derved bedst vil ku nn e have m oralsk I n d
flydelse paa dem for at naa det Maal, som vi alle stræbe efter.
Lev vel! det ønskes af Din hengivne F ader
J. Dalhoff.«
Den meget berejste Mand havde sikkert sin Del i, at In d u
striforeningen, som skulde indstille dem, der søgte U nderstø t
telse af Reiersens Fond til en Udistillingsrejse, fik tillagt den Be
tingelse, at de bagefter ved dens Forevisninger skulde frem
lægge Genstande, som de havde købt der, eller som de havde
ku nn e t gøre selv efter de Ideer, de fik der. Selv havde h an paa
Foreningens Vegne i München købt bl. a. 2 Sym askiner, den
Tids Nyhed — den allerførste, som Indu strifo ren ingen havde
forskrevet, fik h an hjem til sig for at prøve den. — E fter at
have væ ret i P aris 1855 udstillede h an i Indu strifo ren ingen »en
Damp-K artoff elkedel, forskellige pletterede Nysølv-Arbejder,
henhø rende til The- og Kaffe-Servicer, P røver af Digler og
Fo rm esand fra Paris, sam t en pletteret Nysølvs-Terrin, indven
dig forgyldt.« L idt senere: »Dyrerygsfade af fortinnet Jæ rn,
Geléeforme og and re pressede Sager, b land t hvilke navnlig de
dybere vidnede om betydelige F rem sk rid t i denne In d u stri
gren«1). H an læ rte noget pa a sine Rejser, og vilde gerne lade
and re lære deraf igen. Men rimeligvis h a r han været en af de
1)
En anden Gang udstiller han »et Jærn-Badekar, udfodret med Fajance,
udført i hans Fabrik«. Det maatte jo være Idealet af et Badekar. Har
det, ligesom Vandrørene i sin Tid, været for dyrt? Det var den Gang og-
saa kun faa Familier, der som hans ejede et Badekar, hvori Børnene
badede, og hvori han kunde kaste en Skilling ned i Grams, for at de skulde
lære lige saa lidt at være bange for Vandet som han selv (S. 275).