![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0126.jpg)
317
alle. Kun han s Mester var ikke bange, men kom op og hjalp
og plejede ham . Selv fik h an da ogsaa et m indre Anfald deraf,
som hans ved den stadig vedligeholdte Badekur forstærkede
og fornyede N atu r dog modstod.
Men det væ rste var tilbage lige mod Jul, da Kolerafaren
var stilnet af:
Tabel af hans gode, trofaste Hustru.
Sm ittet af
Barselfeber døde h u n den 18. December 1853. De fik Tid til at
tage Afsked med h inanden , og hun udtalte sin Bekymring for
nogle af Børnene, sit gode H aab for andre, sin inderlige Bøn
for dem alle. Hvad de to havde været for hinanden, giver Bre
vene usm inket In d try k af.
Hans ældste D atter var 21 Aar; det var en ungdommelig
Husmoder for et saa sto rt Hus, hvor saa ualmindelig meget
plejede at hvile netop p a a den Post. Tante Justine, Moderens
ældre Søster, var der, m en h u n havde nok med at passe Butik
ken, ej heller svarede hendes Personligheds Indflydelse dertil.
Men hvor i en stø rre Børneflok den ældste er en Pige, og der
ikke er megen anden kvindelig H jæ lp i Huset, vil hu n som Mo
derens naturlige Støtte være van t til i sin hele Gøren og Laden
at ledes af en ikke ringe Ansvarsfølelse.
Nu er det hende, der modtager sin Faders Breve fra en
Rejse, hvo rpaa vi finder ham godt et halvt Aar efter Moderens
Død.
München d. 30. August [1854].
»Kære Anna!
Du vil fo rund res over, at jeg allerede i Morgen agter at rejse
herfra, men foruden at her er uhyggeligt, kan jeg intet udrette
paa Udstillingen mere; alt, hvorom jeg ønsker Underretning,
skal jeg have hos Komm issarier, som her findes for alle tyske
Stater, m en disse ligge pa a L andet eller ere rejste hjem forme
delst Koleraen. Der lønnes 120 Opsynsmænd og er undertiden
ikke 10 Besøgende, og Ting, som jeg h a r villet købe, har jeg
ikke kunnet, fordi vedkomm ende aldrig var at træffe.
Jeg h a r været meget tvivlraadig, om jeg skulde rejse over
Wien eller Rhinen, men h a r dog valgt det sidste, mest for
at søge det F ab rik , hvor de pressede Kogekar udføres, thi alle
de tyske synes at være ham rede; og ad denne Vej tænker jeg at
træffe flere slige F a b rik k e r i Rhinpreussen. Jeg agter at rejse