Previous Page  126 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 242 Next Page
Page Background

317

alle. Kun han s Mester var ikke bange, men kom op og hjalp

og plejede ham . Selv fik h an da ogsaa et m indre Anfald deraf,

som hans ved den stadig vedligeholdte Badekur forstærkede

og fornyede N atu r dog modstod.

Men det væ rste var tilbage lige mod Jul, da Kolerafaren

var stilnet af:

Tabel af hans gode, trofaste Hustru.

Sm ittet af

Barselfeber døde h u n den 18. December 1853. De fik Tid til at

tage Afsked med h inanden , og hun udtalte sin Bekymring for

nogle af Børnene, sit gode H aab for andre, sin inderlige Bøn

for dem alle. Hvad de to havde været for hinanden, giver Bre­

vene usm inket In d try k af.

Hans ældste D atter var 21 Aar; det var en ungdommelig

Husmoder for et saa sto rt Hus, hvor saa ualmindelig meget

plejede at hvile netop p a a den Post. Tante Justine, Moderens

ældre Søster, var der, m en h u n havde nok med at passe Butik­

ken, ej heller svarede hendes Personligheds Indflydelse dertil.

Men hvor i en stø rre Børneflok den ældste er en Pige, og der

ikke er megen anden kvindelig H jæ lp i Huset, vil hu n som Mo­

derens naturlige Støtte være van t til i sin hele Gøren og Laden

at ledes af en ikke ringe Ansvarsfølelse.

Nu er det hende, der modtager sin Faders Breve fra en

Rejse, hvo rpaa vi finder ham godt et halvt Aar efter Moderens

Død.

München d. 30. August [1854].

»Kære Anna!

Du vil fo rund res over, at jeg allerede i Morgen agter at rejse

herfra, men foruden at her er uhyggeligt, kan jeg intet udrette

paa Udstillingen mere; alt, hvorom jeg ønsker Underretning,

skal jeg have hos Komm issarier, som her findes for alle tyske

Stater, m en disse ligge pa a L andet eller ere rejste hjem forme­

delst Koleraen. Der lønnes 120 Opsynsmænd og er undertiden

ikke 10 Besøgende, og Ting, som jeg h a r villet købe, har jeg

ikke kunnet, fordi vedkomm ende aldrig var at træffe.

Jeg h a r været meget tvivlraadig, om jeg skulde rejse over

Wien eller Rhinen, men h a r dog valgt det sidste, mest for

at søge det F ab rik , hvor de pressede Kogekar udføres, thi alle

de tyske synes at være ham rede; og ad denne Vej tænker jeg at

træffe flere slige F a b rik k e r i Rhinpreussen. Jeg agter at rejse