124 / 242
315
deri. En Aften om Ugen havde h a n engageret Kantor N. P.
H ildebrandt, Komponist af flere kønne Smaasange, til at under
vise Slægtens Ungdom i flerstemm ig Sang, hvad der gav en god,
fornøjelig Selskabelighed. Inden h an m istede sine Fortænder,
— som det dengang var k o stb a rt og ikke helt dadelfrit at sætte
kunstige i Stedet for — kunde h an ogsaa hente sin F løjte frem
og spille op til en lille Svingom. Stuen var heller ikke saa lille,
paa fire, rigtignok tæ tsiddende Fag. F o ran den m idterste Pille
stod Thorvaldsens Amor m ed Buen, støbt i Zink. Ved Væggen
ligeoverfor stod et mægtigt Chatol, S tedfortræder for den Chif-
foniére,som han s Kone havde ønsket sig (se S. 288), og hvis
vellukkede Gemmer bl. a. tro fast h a r bevaret den Brevskat, der
udgør denne Bogs væ rdifuldeste Indhold. Over Sofaen hang
Prof. C. A. Jensens P o rtræ t af Thorvaldsen, som nu er skænket
Industrifo ren ingen; p a a den m od satte Væg, overKIaveret, hang
et B lom stermaleri af J. L. Jensen. Men over »Moer«s Plads ved
det sidste V indue hang B luncks yndige Billede, hvor Hyrde
drengen sover sødt uden at ane den overstaaede Fare, der be
tegnes ved Giftslangen, som ligger ih jelbidt ved hans Fod, og
ved Hunden, hvis aabne, kloge Øjne viser, hvem der h a r reddet
hans Liv. Det Blik af T ro fasthed og Aarvaagenhed, hvormed
den saa paa os, gik for os ligesom i eet med
hendes
hele Skik
kelse og Fæ rd, som sad derunder. Stolen og Sybordet var da
ogsaa en T ak fra hendes Mand, da h u n havde plejet ham den
lange Tid, h an laa med det knuste Ben. En Snedker kom med
dem og skulde lige afvises, da der blev ra ab t inde fra Sengen:
»Jo vist er det rigtigt nok!«
Rigeligt med B lom sterpotter var der P lads til i de fire sol
beskinnede V induer; især dyrkedes der V interasters og andre
Planter, der om Somm eren kunde sættes ud i
Haven.
Første
Gang vistnok det F o raar, da den yngste Søn ventedes, havde
Faderen saaet Kløver i en lille P let Jord, h an havde lejet tillige
med et P a r Kvistværelser af Voksdugsfabrikant Meyer ved
Sortedamssøen. P a a »K løvermark« skulde h an kravle, men
sove hos sin Moder paa Kvisten. Senere lejedes af Gartner Dan-
chell et rigtigt straatæ k t lille Hus helt nede ved Østerbrogade,
hvor nu den store H jørnebygning ligger. Men saa blev det en
hel Skæppe L and eller mere ved Siden af Meyers — nu begra-
21
*