122 / 242
313
Søndag Aftenerne indd ragne i Foreningens Mødetid, saa at Ung
domsmøderne m aa tte holde op. Dalhoff udbad sig tilføjet til
Protokollen, at h a n meget ønskede, a t disse Møder m aatte fo rt
sættes i den komm ende Vinter, dersom det var muligt at danne
en Komité, der kund e yde ham den tilbørlige Assistance. —
Man kan ikke kalde h am en ustadig K arakter, som hans skif
tende Interesser stundum kunde friste til. Hvad og hvem han
holdt af, ho ld t h a n ogsaa ved. Og h an holdt af de unge, og han
kunde ogsaa vinde dem. Aftenerne pa a Kunstakadem iet, hvor
han underviste de vordende H aandvæ rkere og Kunstnere i Mo
dellering, var h am en dobbelt Forfriskelse, ved Kunst og ved
Ungdom, fra m angen spændende og drøj Syssel med m ekaniske
Opgaver.
P aa den lade Side laa h a n ikke. I Vinteren 1852—53 udstil
lede han »Tid til anden forskellige Genstande, udførte i hans
Etablissement: P røver af H jelme; Vægtlodder af hensigtsmæs
sig rund og cylindrisk F o rm med en lille Knap eller Drue som
Haandgreb; pressede K napper af en h aa rd Tin- og Kobber-
Komposition, som beholder Politu ren temmelig længe; Mælke
kogere, som Kasseroller, med et Rør i Dækket, som forhindrer
Mælken fra at koge over; S trygejæ rn af ny Konstruktion og med
dobbelte Bunde og U nderplader; Madspande og Terriner af for
tinnet Jæ rn — hvilke Arbejder, især hvad Hjelmene angaar,
vare udførte med megen Elegance og Nøjagtighed; alt det af
ham udstillede viste særdeles Hensyn til hensigtsmæssige og
bekvemme Former.« N aar det skønne er det hensigtsmæssige,
kan m an vel ogsaa vende det om og sige: det hensigtsmæssige
er det skønne. Der var ogsaa forsaavidt lagt Kærlighed ind i
disse simple Genstande, som h an altid tænkte derved: det skal
en ung Pige eller en lille Kone have i sin Haand — dertil skal
det svare. — Men m an imponeres ved den ovenstaaende Opreg
ning, n aa r m an tæ nker paa, at det ikke var saa og saa mange
Varer, han havde ladet komm e fra forskellige Steder i Tnd-
og Udland, m en de var alle gaaet igennem hans Hoved og
Haand, ofte med U dtænkning af nye Fabrikationsm aader og
Arbejdsmaskiner. De om talte haarde Knapper, som hver en
gammel Soldat veed, det betalte sig at pudse paa Knapgaflen,
ja polere med L adestokken, er i mere end en Menneskealder
Dalhoff.
"
21