Previous Page  125 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 125 / 242 Next Page
Page Background

316

vet af Soldenfeldts Stiftelse. Det var som en »Kolonihave« i det

lidt større, med lu kk e t Lysthus til a t være i u n d e r en Regn­

byge, m en en god F jerdingvej fra H jemmet, hvortil den hø rte —

oven i Ivøhet adsk ilt ved en Accisebom, hvor der skulde betales

Bytold for hver Bylt Bønner eller Agurker, vi b a r ind gennem

Porten. Men hvor smagte S tikkelsbæ rrene af egne Buske og

den frisk skaarne Karse paa Sm ørrebrødet, og hv ilken herlig

T u r i Maaneskin langs Søen, især n a a r vi fik Lov til at gaa

hjem ad Nørrebro, den dobbelte Vandring, m en ogsaa den dob­

belte Fornøjelse ad den stille, ensomme, lukkede Vej, som m an

skulde have Nøgle til at komme ind paa, og hvor den eneste

Lyd var vor glade Sang og saa et enkelt Glam af Hundene, der

vogtede Vadsketøjet paa B legdams-Engene. — Selvfølgelig skul­

de der ogsaa arbejdes i Haven, baade med a t luge og plukke

F ru g t og for os Drenge med at grave, skuffe og vande. Men

F ad e r gik i Spidsen og gjorde altid det meste og vigtigste Ar­

bejde selv; saa skamm ede vi os til at blive nogenlunde flittige.

Og dog var det om Aftenen efter en streng Dag, h a n baade gik

derud og gjorde Arbejdet; eller tidlig

0111

Morgenen om Søn­

dagen.

E llers vidste h an jo, hvad Søndagen er til, og b an saa gerne

sine Børn gaa i Kirke. Det kunde jo ogsaa ske, hvis m an var

saa heldig at mødes med h am pa a H jemvejen fra Slotskirken,

hvor vi hø rte Paulli, — den æ ldre naturligvis — at h an tog de

unge K irkegængere med op til Svejtser-Konditoren og tra k ­

terede m ed Chokolade. Men selv uden saadan P ræm ie vil de

simaa jo gerne efterligne, hvad de store gør, og se op til det,

som de store ser op til; det gælder ogsaa om K irkegang og det,

der ligger bagved. Lykkelige de, hvis Foræ ld re

virkelig

har

set op!

1853 kom jo Koleraen til K jøbenhavn. F ra Fam iliens Lej­

lighed saa m an ind i Gaarden til »Tordenskyen« i Prinsensgade,

og et Stykke op i Adelgade laa »Hvide Ros« — to af de mest

berygtede Arnesteder for Sm itsotten, hvis Beboere derfor ogsaa

i sto rt Tal blev flyttet ud til B arak lejren ved F arim agsvejen —

hvis de ikke i Samle-Ligvognen var hleven ko rt ud paa Kirke-

gaarden. Omme i Dronningens Tvæ rgade døde to Damer af

et beslægtet Hus, — Possem entm ager Hansens H u stru og Søster

— og en af Dalhoffs Svende laa dødssyg i Sølvgade, forladt af