![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0125.jpg)
316
vet af Soldenfeldts Stiftelse. Det var som en »Kolonihave« i det
lidt større, med lu kk e t Lysthus til a t være i u n d e r en Regn
byge, m en en god F jerdingvej fra H jemmet, hvortil den hø rte —
oven i Ivøhet adsk ilt ved en Accisebom, hvor der skulde betales
Bytold for hver Bylt Bønner eller Agurker, vi b a r ind gennem
Porten. Men hvor smagte S tikkelsbæ rrene af egne Buske og
den frisk skaarne Karse paa Sm ørrebrødet, og hv ilken herlig
T u r i Maaneskin langs Søen, især n a a r vi fik Lov til at gaa
hjem ad Nørrebro, den dobbelte Vandring, m en ogsaa den dob
belte Fornøjelse ad den stille, ensomme, lukkede Vej, som m an
skulde have Nøgle til at komme ind paa, og hvor den eneste
Lyd var vor glade Sang og saa et enkelt Glam af Hundene, der
vogtede Vadsketøjet paa B legdams-Engene. — Selvfølgelig skul
de der ogsaa arbejdes i Haven, baade med a t luge og plukke
F ru g t og for os Drenge med at grave, skuffe og vande. Men
F ad e r gik i Spidsen og gjorde altid det meste og vigtigste Ar
bejde selv; saa skamm ede vi os til at blive nogenlunde flittige.
Og dog var det om Aftenen efter en streng Dag, h a n baade gik
derud og gjorde Arbejdet; eller tidlig
0111
Morgenen om Søn
dagen.
E llers vidste h an jo, hvad Søndagen er til, og b an saa gerne
sine Børn gaa i Kirke. Det kunde jo ogsaa ske, hvis m an var
saa heldig at mødes med h am pa a H jemvejen fra Slotskirken,
hvor vi hø rte Paulli, — den æ ldre naturligvis — at h an tog de
unge K irkegængere med op til Svejtser-Konditoren og tra k
terede m ed Chokolade. Men selv uden saadan P ræm ie vil de
simaa jo gerne efterligne, hvad de store gør, og se op til det,
som de store ser op til; det gælder ogsaa om K irkegang og det,
der ligger bagved. Lykkelige de, hvis Foræ ld re
virkelig
har
set op!
1853 kom jo Koleraen til K jøbenhavn. F ra Fam iliens Lej
lighed saa m an ind i Gaarden til »Tordenskyen« i Prinsensgade,
og et Stykke op i Adelgade laa »Hvide Ros« — to af de mest
berygtede Arnesteder for Sm itsotten, hvis Beboere derfor ogsaa
i sto rt Tal blev flyttet ud til B arak lejren ved F arim agsvejen —
hvis de ikke i Samle-Ligvognen var hleven ko rt ud paa Kirke-
gaarden. Omme i Dronningens Tvæ rgade døde to Damer af
et beslægtet Hus, — Possem entm ager Hansens H u stru og Søster
— og en af Dalhoffs Svende laa dødssyg i Sølvgade, forladt af